23948sdkhjf

Hvad kan din virksomhed opnå med teambuilding?

Det kan være, du har spurgt dig selv, hvad man egentlig kan opnå med teambuilding. Det er selvfølgelig et socialt element, da medarbejdere på tværs af afdelinger og stillinger bliver rystet sammen. Det er også noget, der kan give bedre sammenhold og gøre det nemmere for ansatte at kommunikere, løse problemer i fællesskab og overkomme forhindringer sammen og mere gnidningsfrit.

Lær medarbejdere at kende på nye måder

For lederen er der andre fordele ved teambuilding for firmaer. Det giver dig mulighed for at lære dine ansatte at kende på nye måder – både personligt og fagligt. Under en teambuilding-aktivitet forsvinder de vante stillingsbetegnelser, så det ikke længere er vigtigt, hvem der er leder, studentermedhjælper, HR-medarbejder osv., da det i stedet handler mere om, hvordan man bedst løser en opgave – hvad enten det er en fysisk udfordring, et madlavningsevent eller noget helt tredje.

Få øjnene op for medarbejderes skjulte styrker

Teambuilding gør det muligt at få øjnene op for skjulte talenter og styrker hos medarbejderne, som ellers forbliver skjult i arbejdsdagens faste og forudbestemte rammer. Måske tager en medarbejder, som normalt går ganske stille med dørene, helt naturligt tager ansvaret på sig som leder og guider de andre holdmedlemmer gennem en udfordring, eller måske er der en, der imponerer med en særlig evne til at skabe en positiv stemning.

Teambuilding-aktiviteter til forskellige typer virksomheder og ansatte

Ikke alt inden for teambuilding-aktiviteter egner sig lige godt til alle virksomheder og deres ansatte. Hvis du vil vælge den rette teambuilding, har du flere ting at tage stilling til. Skal det f.eks. være noget aktivt som kajaksejlads eller mountainbike? Eller skal det være et mere roligt event, f.eks. et, der kræver mere af det mentale end det fysiske som løsning af mysterier, sjov med droner eller en kreativ madlavningskonkurrence?

Ikke alle medarbejdere vil synes, at en hård fysisk aktivitet i selskab med deres kollegaer er en sjov aktivitet, mens andre vil kede sig til en stillesiddende eller mental udfordring. Her er det nødvendigt at kende sine medarbejdere og vide, hvilke aktiviteter de vil sætte pris på.

Samtidig kan det også være en god idé at udfordre medarbejderne ved at stille dem over for opgaver, der ikke ligner dem, de kender fra hverdagen, og som måske får dem lidt ud af deres komfortzone.

Få hjælp fra et eventbureau

Når du vælger teambuilding til dine ansatte, er der meget at tænke over fra start til slut – hvad skal der ske, hvornår skal det være, hvordan kommer vi dertil, skal vi have noget at spise bagefter, hvordan kommer vi hjem igen? Er teambuilding-planlægning ikke en del af dine vante arbejdsopgaver, kan det godt være en stor mundfuld.

Hvis du tager fat i et eventbureau, får du hjælp til det hele, så alt forløber, som det skal. Det er også en fordel, hvis du ikke ved, hvad der er af muligheder, eller ikke kan bestemme dig for, hvad der skal ske – et eventbureau har både ideer og kontakter, så du får planlagt den helt rigtige teambuilding for din virksomhed.

Send til en kollega

0.046