23948sdkhjf

Gode råd inden du køber ny bolig

Dette indhold er sponsoreret

Hvis du går og drømmer om en ny bolig, og måske er førstegangskøber, bør du forberede dig godt, inden du sætter den endelig underskrift. Der er nemlig rigtig mange fælder, man som boligkøber let kan komme til at falde i. Særligt når du skal købe din første bolig. Et godt råd er at sikre dig den rigtige rådgivning, før du endeligt forpligter dig. Du bør blandt andet tage en boligadvokat med ind over processen til at hjælpe med at gennemgå papirerne og klare de juridiske opgaver. 

Boligadvokat

Det er de færreste, der kommer til at købe så mange boliger i deres liv, at de kan nå at blive helt erfarne indenfor boligkøb. De fleste når kun at købe bolig ganske få gange på et helt liv og ofte med mange års mellemrum. Som menigmand er derfor meget svært at nå at opbygge den erfaring og ekspertise der skal til, for selv at kunne klare alle aspekter af en bolighandel. Det er derfor altid vigtigt, at du får den rigtige rådgivning. Især hvis du er førstegangskøber.

Som en del af dit boligkøb vil du næsten med garanti få en masse dokumenter udleveret, som du skal forholde dig til og forstå betydningen af. Normalt vil der blandt andet være tilstandsrapporter, lokalplaner, salgsopstilling, tingbogsattest og elinstallationsrapporter. De fleste vælger at få en boligadvokat ind over til at gå det hele igennem. Han eller hun vil kunne hjælpe dig med at læse alle dokumenterne igennem og forklare helt præcist, hvad der egentlig står i dem. På den måde får du en professionel til at sikre, at der ikke gemmer sig noget vigtigt, som du vil fortryde, hvis du først opdager det efter handlen.

De fleste vælger også at få deres boligadvokat til at klare alle de juridiske opgaver, som nødvendigvis skal klares i forbindelse med en bolighandel. Det er blandt andet ting som at få udarbejdet og tinglyst et skøde, at få lavet en refusionsopgørelse, få koordineret med banker og sørge for at få ejerskifteforsikringer og lignende på plads. Det er alt sammen noget, som skal klares, og som er vigtigt at få gjort rigtigt, så du ikke løber unødig risiko. Ved at bruge en boligadvokat kan du være sikker på, at det bliver gjort rigtigt, så du ikke skal gå og bekymre dig om det.

Økonomi

For langt de fleste er det en forudsætning for at kunne købe egen bolig, at de får banken med på det. Du skal med andre ord overbevise banken om, at din økonomi er god nok til et boliglån på favorable vilkår.

Inden du skal en tur i banken for at snakke økonomi, er det vigtigt, at du forbereder dig godt. Hvis du er godt forberedt, vil det næsten altid forøge dine muligheder for at få et godt lån. Din bankrådgiver vil, foruden din løn og arbejdssituation, skulle vide, om du f.eks har nogle hobbyer, om du rejser meget, eller om du og din partner har planer om familieforøgelse i nærmeste fremtid. Alt dette skal nemlig også regnes med ind i budgettet. Det er vigtigt at alt kommer med, så der kan blive lagt et så realistisk budget som overhovedet muligt. 

Når det skal vurderes, hvor meget du kan låne, så afhænger det meget af din månedsløn. For at være sikker på at du ikke overbelåner dig selv, så vil banken gå ind og kigge på dit rådighedsbeløb og din gældsfaktor. Gældsfaktoren er kort fortalt din gæld sammenlignet med din årlige bruttoindkomst. Des lavere din gældsfaktor, des lettere vil det typisk være for dig at låne penge. Derfor kan du med fordel starte i så god tid som muligt med at få nedbragt din gæld og eventuelt forøge din indkomst.

Hvilken type hus og beliggenhed?

Når man køber en ny bolig, så er det langt de færreste, som har planer om at flytte igen inden for få år. Derfor skal du nøje overveje, hvad du og din familie har behov for i en bolig. En god idé er at forestille jer, hvor du og din familie er om fem eller ti år. Er det vigtigt for jer, at der er 2 badeværelser? Hvor mange værelser har i brug for? Drømmer I om en stor have?

Det er en god ide at stille jer selv den slags spørgsmål, før I for alvor starter boligjagten. Det vil både gøre det lettere at finde den rigtige bolig og mindsker risikoen for, at i bliver nødt til at sælge igen eller kaste jer ud i større ombygninger. Det er naturligvis også vigtigt, at i vælger den rigtige beliggenhed, da det er umuligt at lave om. I kan med fordel overveje, hvilket lokalområde i drømmer om.

Held og lykke med boligkøbet.

Send til en kollega

0.032