23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
08.05.2012
Udbudstype
Begrænset udbud

Anmodning om deltagelse

Til
22.05.2012 Kl. 12:00

Addresse
Stevns Spildevand A/S, Fægangen 8, 4660 Store Heddinge, eller lassepet@stevnsforsyning.dk

Udbyder

Stevns Spildevand A/S

Bygherrerådgivning ved separatkloakering i Stevns Kommune


Stevns Spildevand A/S

Ordregiver: Stevns Spildevand A/S, Fægangen 8, 4660 Store Heddinge

Udbudsprocedure: Opgaven udbydes som bygherrerådgivning i begrænset udbud, efter forudgående prækvalifikation i henhold til ”Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter” (Tilbudsloven).

Projektbeskrivelse: Opgaven omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med separatkloakering af et nuværende fælleskloakeret opland omfattende ca. 220 ejendomme i Bjælkerup, Store Heddinge i Stevns Kommune. Opgaven omfatter herunder regnvandshåndtering og udbudsmaterialet vil omfatte optioner vedrørende projektering af bassiner og undersøgelse af nedsivningsmuligheder.

Den udbudte opgave omfatter i hovedtræk følgende ydelser:
1) Projektering (projektforslag, forprojekt og hovedprojekt)
2) Bistand til udbud af bygge- og anlægsarbejderne
3) Byggeledelse
4) Tilsyn

Såfremt rådgivers detailprojekt viser, at der skal etableres bassiner, kan ordregiver under i udbudsmaterialet beskrevet option tilkøbe rådgivers bistand til at projektere disse bassiner. Såfremt ordregiver ønsker en nærmere vurdering af nedsivningsmulighederne i hele eller dele af oplandet kan ordregiver tilkøbe rådgivers bistand til at foretage nærmere undersøgelser af nedsivningsmulighederne.

Ordregiver kan udnytte de beskrevne optioner helt eller delvist.

Deltagerantal: Der indbydes maks. 6 bygherrerådgivere til at afgive tilbud.

Prækvalifikation: Ansøgningsmaterialet skal begrænses til maks. 10 A4-sider og indeholde følgende oplysninger:

1) Kortfattet præsentation af bygherrerådgivers virksomhed inkl. fuldt firmanavn, kontaktdata og kontaktperson.

2) En oversigt over hovedtallene for ansøgers omsætning, resultat efter skat og egenkapital fra de seneste 3 års disponible regnskabsår. Regnskabsoplysningerne skal være attesteret af en registreret eller statsanerkendt revisor.

3) Oplysninger om virksomhedens relevante forsikringsforhold. Der skal som minimum være rådgivningsansvarsforsikring svarende til den pågældende opgave.

4) Tro- og loveerklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige i henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. Maj 1997.

5) Liste over de betydeligste tilsvarende eller lignende leverancer af tjenesteydelser, som ansøgeren har udført i løbet af de sidste tre år (april 2009-), gerne med angivelse af omtrentligt kontraktbeløb, tidspunkt for levering af ydelser, navn på modtager og eventuel kontakt person som ordregiver har mulighed for at kontakte (referenceliste).

6) Oplysninger om ansøgers årlige gennemsnitlige antal beskæftigede i de seneste tre år indenfor det område, som kontrakten vedrører.

7) Oplysninger om de generelle uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos de medarbejdere, som ansøger råder over. Der ønskes ikke CV´er eller lignende beskrivelser af konkrete medarbejderes kompetencer. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen (underleverandører eller andre virksomheder i samme koncern som ansøger) skal ansøger godtgøre, at ansøger kan råde over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse. Pågældende andre enheder skal klart og entydigt identificeres og deres tekniske kapacitet skal beskrives.

Vederlag: Der ydes ikke vederlag for tilbudsafgivelse.

Udvælgelseskriterier ved prækvalifikation: Bygherren vil blandt de virksomheder, der vurderes bedst egnede til at byde på opgaven vælge indtil 6 tilbudsgivere, som efter bygherrens vurdering giver det ønskede konkurrencegrundlag. Såfremt der modtages mere end 6 ansøgninger udvælges de 6 der vurderes at have det bedste erfaringsgrundlag, kvalifikationer til opgavens løsning og referencer. Udvælgelsen sker på baggrund af dokumentationen fremsendt som ansøgningsmateriale.

Tildeling af opgaven: Opgaven vil blive tildelt efter kriteriet ”Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” med underkriterier. Underkriterierne vil blive oplyst i udbudsmaterialet.

Hovedtidsplan: Udbudsmaterialet forventes udsendt ca. 28. Maj 2012.

Ansøgningsfrist: Anmodning om prækvalifikation skal fremsendes i papirform eller digitalt til lassepet@stevnsforsyning.dk og modtages senest tirsdag den 22. maj kl. 12.00. Ansøgere skal sikre sig at anmodning om prækvalitikation er afleveret og modtaget rettidigt af ordregiver.

Forsendelsen mærkes tydeligt: ”Prækvalifikation – bygherrerådgivning ved separatkloakering”.

Ansøger skal vedlægge e-mailadresse, hvortil der kan kvitteres for modtagelse samt gives besked om hvilke bygherrerådgivere, som udvælges til at afgive tilbud.

Send til en kollega

0.108