Fakta om udbudet

Offentliggjort
11.06.2018
Udbudstype
Begrænset udbud

Anmodning om deltagelse

Til
04.07.2018 Kl. 12:00

Addresse
https://www.ibinder.com/External/Enquiry-Link.aspx?id=hchjsvbmfa

Udbyder

Horsens Kommune

Ny multihal i Stensballe


Horsens Kommune

Horsens Kommune opfordrer hermed interesserede til skriftligt at fremsende anmodning om prækvalifikation til deltagelse i begrænset totalentrepriseudbud med henblik på opførelse af ny multihal til Stensballehallen.

1.1. Organisation
Ordregiver
Horsens Kommune,
Teknik og Miljø, Ejendomscentret
Kontaktperson: Morten Franch
Tlf.: 76292602 – 24971986 – mail: mof@horsens.dk

Bygherrerådgiver:
Arkitektfirmaet Vallentin Haugland
Kontaktperson:
Kenneth Kjer Bergenhagen
Tlf.: 7562 1520 - 2896 5042 – mail: kkb@arkvh.dk

1.2. Opgaven
Projektet omfatter opførelse af en tilbygning til Stensballehallen. Der opføres en multihal og en ny hovedindgang, som skal fungere som bindeled mellem det eksisterende indendørs sportsanlæg og multihallen. Tilbygningen placeres øst for den eksisterende sportshal og indtænkes delvist indbygget i terrænet.
Udbuddet sker på grundlag af udbudsmateriale som udarbejdes af Arkitektfirmaet Vallentin Haugland.
Materialet består af byggeprogram med tilhørendebetingelser samt skitseforslag, der fastlægger bygningens funktionelle og planmæssige løsning, samt facade- og snittegninger, der viser den arkitektoniske intention. Totalentreprenøren og dennes rådgivere skal forestå projektering, myndighedsgodkendelser og udførelse. Myndighedsgodkendelsen kan omfatte udarbejdelse af brandteknisk dokumentation. Tilbudsgivningen omfatter udarbejdelse af totalentreprisetilbud indenfor maksimal budgetramme. Hele projektet anslås at udgøre 7,5 mio. kr.
ekskl. moms.

1.3. Beliggenhed
Stensballehallen,
Bygaden 51, 8700 Horsens

1.4. Byggeperiode
Byggeriet forventes igangsat primo mar. 2019. Aflevering forventes ultimo dec. 2019.

1.5. Entrepriseinddeling
Arbejdet udbydes i totalentreprise.

1.6. Opgaven
Opgaven udbydes, efter forudgående prækvalifikation, i begrænset totalentrepriseudbud i henhold til ”Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren”.
Totalentreprenørydelsen vil omfatte sædvanlige totalentreprenørydelser i henhold til nærmere specifikation i udbudsmaterialet og vil blandt andet omfatte projektering på grundlag af udarbejdet dispositionsforslag. ABT 93 med supplerende bestemmelser og paradigme for totalentreprisekontrakt vil være en del af udbudsmaterialet.
Horsens Kommunes Byråd har vedtaget fælles retningslinjer for brug af arbejdsklausuler og sociale klausuler. Disse retningslinjer og nedenstående bekendtgørelse og konvention vil være en del af udbudsmaterialet.
• Bekendtgørelse omkring kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentlige bygninger (BEK nr. 1179 af 04/10/2013)
• ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er gældende for byggesagen
Tildelingskriteriet vil være økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriterier for vurdering vil fremgå af udbudsmaterialet.

1.7. Sikkerhedsstillelse
Der vil blive krævet sikkerhedsstillelse for entrepriser på over 1.000.000 kr. Sikkerhedsstillelse er på 15% af tilbudssummen ekskl. moms.

1.8. Anmodning om prækvalifikation
Anmodning om prækvalifikation til opgaven sker ved upload af ansøgning jf. pkt. 1.8. Tilmelding skal ske via iBinder på linket: https://www.ibinder.com/External/Enquiry-
Link.aspx?id=hchjsvbmfa


1.9. Udvælgelseskriterier
Anmodning om prækvalifikation skal som minimum omfatte følgende oplysninger i ikke prioriteret rækkefølge:
1.9.1. Firmanavn, entreprenørens kontaktperson, adresse, selskabsform, ejerforhold, CVR-nummer, telefonnr. samt e-mail adresse
1.9.2. Kortfattet beskrivelse af virksomheden, herunder selskabsform, ejerforhold, organisation samt antal ansatte medarbejdere fordelt på fagområder.
1.9.3. Oplysninger om entydig kontaktperson, der skal have adgang til iBinder ifm. evt. tilbudsgivning
1.9.4. Såfremt anmoder ønsker, at der ved vurderingen af ansøgers egnethed skal lægges vægt på en underentreprenørs kompetencer, skal der ved prækvalifikationsanmodningen vedlægges en erklæring fra den pågældende underentreprenør om, at anmoder kan disponere over underentreprenørens kompetencer i tilfælde af, at opgaven tildeles ansøgeren. Anmodningen vedlægges tilsvarende oplysninger for punkt 1.9.2 samt 1.9.5 og 1.9.6 for totalentreprenørens rådgivere. I det omfang prækvalifikationsanmodningen ikke er vedlagt ovenstående oplysninger fra underentreprenørs og rådgiveres vedkommende, vil prækvalifikationsanmodningen
ikke blive betragtet som ukonditionsmæssig, men manglende oplysninger kan have indflydelse på vurderingen af ansøgers egnethed.
1.9.5. Tro- og love-erklæring om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige. (Udfyld formular, som kan hentes i iBinder)
1.9.6. Kort præsentation af underrådgiverfirmaer tilknyttet opgaven
1.9.7. Redegørelse for byggesagens organisering, styring og rollefordeling, idet det bemærkes, at der stilles krav om en organisation, hvor bygherren og dennes rådgiver,
samt i nødvendigt omfang brugerne, har dialogmulighed med rådgivergruppen. Der skal ikke medsendes CV’er, men de påtænkte nøglepersoners relevante erfaring og anciennitet kan indgå i redegørelsen ligesom henvisning til evt. samarbejdserfaringer mellem de involverede parter ønskes fremhævet.
1.9.8. Totalentreprenørens referencer fra tilsvarende opgaver gennemført inden for de seneste 5 år. Referencerne bør indeholde en uddybende beskrivelse af opgaven. Beskrivelsen bør indeholde oplysninger vedr.:
• Projektnavn
• Bygherre
• Rådgiver
• Areal
• Entreprisesum
• Udførelses år
• Gennemsnitlig bemanding
• Entrepriseform
• Beskrivelse af byggeriets kompleksitet
• Kontaktoplysninger til rådgiver og bygherre.
Mindstekrav: Totalentreprenøren skal fremvise mindst 3 og maksimalt 5 referencer fra de seneste 5 år, der dokumenterer erfaring med byggeri i hoved-, total- eller storentreprise. Hver reference skal dokumentere en entreprisesum på minimum 7 mio. DKK ekskl. moms
1.9.9. Totalentreprenørens underrådgivere, skal vedlægge referencer fra tilsvarende opgaver gennemført inden for de seneste 5 år. Dog maksimalt 3 pr. rådgiver
1.9.10. Erklæring om totalentreprenørens egenkapital og samlede omsætning samt omsætning ifm. byggeopgaver for det seneste regnskabsår. Der skal som minimum
oplyses omsætning, resultat, egenkapital og soliditetsgrad. Oplysningerne skal på opfordring kunne dokumenteres ved revisorerklæring eller tilsvarende, som fx kunne
være årsrapporter for de pågældende regnskabsår. Mindstekrav: Ansøger skal i det seneste reviderede regnskabsår have en positiv egenkapital.
1.9.11. Oplysning om kvalitetssikringssystem, sikkerheds- og sundhedssystem samt miljøsikringssystem.
1.9.12. Oplysning om virksomhedens forsikringsforhold.
1.9.13. Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, der ikke er ældre end 6 måneder.

Udbyder ønsker sammensat et varieret ansøgerfelt og vil ved udvælgelsen – i ikke prioriteret rækkefølge – lægge vægt på dokumentation af ansøgernes økonomiske
forhold, den beskrevne organisation samt relevante erfaringer med såvel tilsvarende byggeopgaver som samarbejdsreferencer inden for totalentrepriseteamet. I forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere vil der blive lagt vægt på ansøgers økonomiske robusthed og erfaring med opgavetypen.
Materialet skal uploades som én (1) samlet pdf-fil. Det samlede materiale må maksimalt fylde 20 A4-sider.

1.10. Frist for anmodning om prækvalifikation
Onsdag d. 4. juli. 2018 kl. 12.00.

1.11. Udbudsmaterialet
3-5 entreprenører blive prækvalificeret til at afgive bud.

Spørgsmål til udbudsannoncen skal fremsendes skriftligt på e-mail til:
Kenneth Kjer Bergenhagen, kkb@arkvh.dk
Senest d. 26. juni. kl. 12.
Udbudsmaterialet forventes offentliggjort til de prækvalificerede entreprenører onsdag d. 18. juli 2018

1.12. Tildelingskriterium
Tildelingskriteriet vil være det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Kriterier for vurdering vil fremgå af udbudsmaterialet.

1.13. Licitation
Der afholdes licitation onsdag d. 3. okt. 2018

Venlig hilsen
Ejendomscentret, Horsens Kommune

Send til en kollega

0.11