23948sdkhjf

Beboelsesvogn 2 - 4 personer

Sælges
Udløber
13. maj 2020
Stand
Ny

Beboelsesvognen er en komplet mobil beboelsesløsning, som indeholder alle hjemmets nødvendige faciliteter. Den består af et opholdsområde med et moderne køkken, et badeværelse samt 4 senge, der kan indrettes som 2 dobbeltværelser eller 4 enkeltværelser. Køkkenet har et spisebord til 4 og et bredt udvalg af diverse skabe. Alternative faciliteter kan tilføjes efter kundens specifikke behov.

Vognen har et stilrent design og anvender LED lysbånd for et behageligt hvidt og energivenligt lys. Den gode isolering samt varmekilde og ventilation gør, at vognen er behagelig at opholde sig i både sommer og vinter. Vognen har et teknikrum for let tilkobling til ekstern el-, vand- og kloakforsyning.

Vognen kobles på et standard anhængertræk og kan stilles op og klargøres på få minutter. Dette gør det muligt at flytte vognen fra sted til sted hurtigt og effektivt uden noget besvær. Vognen er lavet af rengøringsvenlige og slidstærke materialer, som sparer tid på rengøring og vedligeholdelse.

Byggekvalitet

Alle Scanvogns enheder leveres med et helstøbt tag. Dette sikrer en tæt vogn i alle vejrforhold og øger levetiden betydeligt. Taget støbes med en jævn krumning for optimal styrke og vandafledning. Taget har et tagrendesystem, som hjælper med at lede vand og snavs væk fra døre og vinduer.

Alle ydervægge udskæres med en fals og placeres således, at vinklen lukker tæt ned omkring gulvet. Hjørnerne udskæres ligeledes med en fals og samles med kraftige eloxerede aluminiumsprofiler. Alt i alt resulterer dette i en vogn med maksimal styrke og tæthed, som sikrer den højeste kvalitet.

Scanvogn tillader kun de højeste standarder inden for beskyttelse mod korrosion. Alle vores vogne leveres med et kraftigt varmgalvaniseret chassis. Galvaniseringen udføres først efter, at chassiset er blevet mekanisk bearbejdet, hvilket betyder, at alle kanter og bolthuller også bliver galvaniseret.

Der findes andre produkter på markedet, hvor galvaniseringen udføres før den mekaniske bearbejdning, hvilket resulterer i blottede kanter og huller. Dette øger chancen for korrosion og medfører kortere levetid. Scanvogn har eksempler på 25 års gamle vogne uden særlig korrosion.

Mere information

Find mere information omkring vores beboelsesvogn samt andre skurvogne på vores hjemmeside eller giv os et kald. Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål.




Sælger
Scanvogn A/S
Hovedvejen 50
9850 Hirtshals
Danmark

Heine Kjær Yssing
Telefon: +45 23292839


Se hjemmeside
Se flere produkter
Se hele profilen
Kontakt sælger

Send til en kollega

0.211