DS ALU-PLATFORM – DEN LETTE LØSNING
DS Alu-platform er en tophængt platform, der gør det nemt og hurtigt at inspicere og reparere indvendigt i tanke, siloer og lignende. Platformen er lavet i et enkelt design i aluminium, hvilket gør den til en let og håndterbar løsning. Vores løsning kan spare både tid og penge, hvor der er høje krav til korte driftstop. Desuden giver løsningen fuld adgang til både sider og loft på tanken. Læs mere om DS Alu-platform herunder, kontakt os via mail eller telefon for at høre nærmere eller download vores brochure.
ALLE STØRRELSER, ALLE BEHOV
DS Alu-platform bruges til indvendig inspektion, reparation og vedligeholdelse på tanke, siloer, cykloner og lignende. Den kan i mange tilfælde erstatte et mere traditionelt stillads og har flere fordele frem for andre løsninger: Platformen leveres efter helt specifikke behov, således at den passer perfekt til hver opgave. Den fås som en fleksibel løsning, der kan indstilles til flere forskellige diametre, eller som en fast størrelse. Fra meget små til meget store størrelser. Alt efter dit behov.
NÅR TID ER PENGE
Vores platform sparer din virksomhed både tid og penge. Dens enkeltdele er små nok til at komme igennem selv små mandehuller. Dens lave vægt gør den nem og hurtig at arbejde med. Dens fleksibilitet gør at du opnår fuld adgang til sider og loft. Vores platform finder anvendelse mange steder i verden. Fx hos Pfizer i Mexico, hvor den bruges til rensning og inspektion af et GEA Niro spraytørringsanlæg, som til daglig producerer babymad. Valget faldt på DS Alu-platform efter at en lignende løsning blev valgt til en anden af deres fabrikker i Singapore. Platformen gør det muligt for Pfizer at minimere de driftsstop, der opstår når anlægget skal renses og vedligeholdes. Eksemplet viser at vores løsning kan spare virksomheder for både tid og penge.