RONDA 1800H Twin med opsamlingsspand - kraftig industristøvsuger med bundtømning
H-godkendt industristøvsuger med to sugemotorer til de krævende opgaver med store mængder fint og/eller sundhedsskadeligt støv.
Støvsugeren opsamler i en stor metalbeholder, som nemt rulles ud under maskinen ved tømning. Det er muligt at opsamle i plastsæk, engangsbeholder eller direkte i metalbeholderen. Filtersystemet består af et HEPA-filter samt et stort kanalfilter med støvafvisende belægning, som gør det særligt velegnet til fint støv fra f.eks. gips eller cement. Filteret er fjederophængt og vibrerer under drift, hvilket giver en selvrensende effekt. Ved hjælp af en trykudligningsventil kan man endvidere rense kanalfilteret udefra under drift.
Som navnet antyder, er RONDA 1800H Twin udstyret med to sugemotorer. Den kraftige sugeevne er især en fordel, hvis man har brug for at anvende en længere sugeslange eller en større slangediameter. Støvsugeren kan indstilles til Ø38mm eller Ø50mm slange. Hvis lufthastigheden i slangen falder til under 20 m/sek., giver støvsugeren signal i form af en akustisk alarm. Denne alarmfunktion er et krav for støvsugere som anvendes til afsug på støvgenererende værktøj.
RONDA 1800H Twin findes også som model med Longopac opsamlingssystem.
For nærmere oplysninger, se hjemmesiden eller kontakt V. Brøndum A/S.
Varenummer: 82.16.1830