Ny RONDA 2600H Batteristøvsuger i klasse H til store arealer
Den velkendte industristøvsuger RONDA 2600H med det brede frontmundstykke, som gør den velegnet til opsugning af tørt støv på store gulvarealer, lanceres nu i en ledningsfri udgave.
Med RONDA 2600H Batteristøvsuger skal brugeren ikke bekymre sig om en lang ledning, som ligger i vejen for kolleger og andre kørende maskiner, og som skal flyttes mellem stikkontakter efterhånden, som man bevæger sig rundt med støvsugeren. Støvsugeren er designet til integration med et Instragrid batteri, som leverer 230V, og den er derfor udstyret med tre kraftige batterioptimerede 230V motorer (2700W). Derved adskiller den sig fra de fleste batteristøvsugere, som normalt er udstyret med 24V eller 48V motorer, hvilket begrænser sugeeffekten. Støvsugeren kan også køre på almindelig strøm fra en stikkontakt, hvis man ønsker det.
De tre motorer kan tændes enkeltvis, og driftstiden på batteriet er ca. 45 min. med alle tre motorer aktiveret, ca. 70 min. med to motorer, og ca. 120 min. med en enkelt motor (under optimale forhold og ca. 20°C).
RONDA 2600H Batteristøvsuger er velegnet til opsugning af store mængder fint og/eller sundhedsskadeligt støv. Maskinen er udstyret med et stort kanalfilter med et filterareal på 0,8 m2. Filteret er behandlet med en støvafvisende belægning og vibrerer under drift, hvilket er med til at minimere tilstopning. Filteret kan desuden renses ved hjælp af den indbyggede renseventil uden at skille maskinen ad. HEPA filteret i støvklasse H tilbageholder 99,995% af alle partikler større end 0,3 μm.
Det opsamlede materiale samles i en plastsæk i beholderen, som nemt kan frigøres og trækkes ud under maskinen ved tømning. Traditionelt støvsugertilbehør i form af slange, rør og mundstykker medfølger, så man nemt kan støvsuger under f.eks. reoler og andre møbler eller genstande.
Støvsugeren leveres uden batteri (kan bestilles separat).
- Stor opsamlingskapacitet
- Kanalfilter med støvafvisende belægning
- Kontinuerlig filterrensning under drift
- Udvendig filterrensning med trykudligningsventil
- HEPA filter (støvklasse H)
- Lavt støjniveau
- Højkapacitets-gulvmundstykke
- Bundtømning
- Robust kørestativ
- Letløbskørehjul
- Rørparkering
Varenummer: 82.16.3079 (ekskl. batteri)
For yderligere information, kontakt V. Brøndum A/S eller se hjemmesiden.