Aarhus Lufthavn - udvikling
Kolind, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune
8560 Kolind
Aarhus Airport A/S har de seneste år levet en lidt mærkværdig tilværelse, hvor der er blevet satset mange millioner på en total modernisering af lufthavnen, samtidig med, at den verdensomspændende coronakrise i lange perioder har holdt alle fly på jorden. Det begyndte i 2019, hvor der blev gennemført en rekonstruktion af lufthavnen, der skulle gøre den økonomisk og kommercielt bæredygtig. Det skulle blandt andet ske ved nye, attraktive ruter, men også via en større om- og udbygning, som byder på nye og attraktive faciliteter, som skal give alle rejsende en følelse af at være VIP.
Den gennemgribende modernisering er i det store hele blevet gennemført som planlagt, men grundet pandemien er den ikke helt færdig. Der skal derfor investeres yderligere i lufthavnens udvikling.
Der er uenighed om hvor pengene skal komme fra.