Ny politistation i Upernavik
Upernavik, Grønland
Opgaven omfatter nedrivning af eksisterende politistation og garage, samt opførelse af ny politistation og skur i Upernavik.
Politistationen opføres i to etager og er på i alt 318 etage m2 inkl. et skur på 12 etage m2. Den eksisterende detention, der er på 53 etage m2 bibeholdes og istandsættes, så den nye politistation samlet bliver på 371 etage m2.
Først opføres skuret på bygningens sydøstlige gavl, så detentionen kan benyttes i hele byggeperioden.
Skuret skal indeholde midlertidigt oliefyr, vandtank samt radioudstyr imens opførelse af politistationen pågår.
Derefter nedrives den nuværende politistation og garage, hvorefter den nye station kan opføres.
Den nye politistation skal indeholde flere funktioner og områder: offentligt område, sikret område, personalebolig samt detention.