Gyngemose Parkvej 62 - 80-86, Søborg - omdannelse til studie- og familieboliger
Søborg, Gladsaxe Kommune
2680 Søborg
De gamle TV-studier på Gyngemose Parkvej i Søborg skal omdannes til boliger, mens en del af studiernes ydre udformning bevares. Ombygningen skal tage udgangspunkt i bygningens oprindelige arkitektur.
Ejendomskomplekset Gyngemose Parkvej 62, 80-86 omfatter et samlet etageareal på 30.000 kvm fordelt på 3 bygninger. De gamle studier i TV-Byen udvikles til studie- og familieboliger.
Der udvikles 155 studieboliger og 117 lejligheder på samlet 12.300 kvm. Projektet opføres i 2 etaper, hvor 1. etape omafter studieboligerne, som efter planen afleveres i februar 2023. 2. etape, der omfatter familielejlighederne, afleveres i april 2023. Udviklingen af boligerne sker ved at eksisterende bygninger ombygges og nye bygningerne opføres.
Opdatering d. 2/5-23: Første etape - 188 boliger - er klar til indflytning i de gmle DR TV-studier. De resterende 84 boliger i anden etape vil stå klar til indflytning i Q3 2023.
De eksisterende bærende konstruktioner og facader fra start 70’erne er bibeholdt, og der er etableret solceller på taget.
Familieboligerne i anden etape af projektet vil få små åbne haver og brede altangange. Herudover etableres der en legeplads i familieboligernes store gårdrum og indendørs til ungdomsboligerne er der fælleskøkken, lounge, læsesal og fitnessrum.