Terminal 3, Københavns Lufthavn - udvidelse
Kastrup, Københavns Kommune
2770 Kastrup
Københavns Lufthavn skal udvide Terminal 3. Projektet drejer sig om 65,000 m² nybygning og 35,000 m² renovering. Totalentreprisen er på 2,1 mia. kr.
Den nye udvidelse kombinerer lufthavnens eksisterende arkitektoniske kvaliteter og afspejler en ambitiøs vision om at holde alt under ét tag. Den nordiske natur bliver et spektakulært rekreativt element i den nye udvidelse. Én stor centralhave, to grønne vægge og tre funktionelle, overdækkede lysskakte med hængende haver afspejler den nordiske natur og indbyder til rekreative ophold.
Terminalen vil efter planen står færdig i 2028.
T3 Airside Area Plan indeholder:
• Udvidelse af bagagehallen
• Nyt og større bagagesystem for indkommen bagage
• Mere flow og nye oplevelser til passagererne
• Mere plads til passagererne
• Større område til paskontrol
Disse kriterier indgår som essentielle forudsætninger for at opnå en årlig håndtering af 40 mio. passagerer årligt samt en eventuel udvidelse i fremtiden.
T3 Airside Expansion er en meget central del af lufthavnens kapacitetsudvidelse. Det er hjertet af lufthavnen, hvor alle passagerer skal igennem. Her er essentielle funktioner så som security check og bagage-reclaim er placeret. T3 Airside-projektet er det største og mest komplicerede enkeltstående byggeri i lufthavnens historie.
Fakta om udvidelsen;
• Terminalen mellem Gates C og Gates B udvides med 80.000 m2
• Tilbygningen er 270 meter lang og rækker 60 meter ud fra den nuværende facade.
• Første etape af byggeriet er færdig i 2023. Anden fase forventes færdig i 2028/29.
• Projektet vil skabe cirka 350 byggejobs i hele perioden.
• Københavns Lufthavn investerer cirka 4 milliarder kroner i projektet. Samlet forventes en investering på 20 milliarder kr. i at gøre plads til 40 millioner rejsende.
Opdatering d. 11/7-23: Der er nu gravet ud til to kælderetager og flyttet cirka 96.000 kubikmeter jord til den 10.000 kvadratmeter store byggegrube, hvor der er også er tøbt og monteret begge kælderetager. Pt. er entreprenøren i gang med at insitustøbe to betonkerner i 5 etager inklusive tekniketage. Parallelt med dette er entreprenøren også igang med at montere 1.100 tons stål til bæring af etagedækket til 1. sal.