Bridgewalking Lillebælt - udvidelse af velkomstcenter
Middelfart, Syddanmark
5500 Middelfart
Siden åbningen i 2015 har Bridgewalking Lillebælt haft knap 370.000 gæster, som har taget turen op på Den Gamle Lillebæltsbro. Nu skal en udvidelse af Velkomstcentret forbedre oplevelsen for de besøgende og sikre bedre forhold for medarbejderne.
Der er indhentet byggetilladelse til det nye velkomstcenter, og for at komme videre i projektet er der behov for at udbyde rådgiveropgaven og påbegynde projekteringen. Det anslås, at denne opgave beløber sig til 0,805 millioner kroner. Midlerne bliver, ligesom det samlede byggeri, finansieret af Bridgewalking Lillebælts opsparede overskud.
Baggrunden for planerne om udvidelsen af Velkomstcentret er, at man ønsker at kunne tilbyde Bridgewalking Lillebælts mange gæster gode toiletforhold, og de ansatte ordentlige forhold til omklædning og ophold i pauser.