Lisbjerg Bakke - AL2Bolig afdeling 128
Aarhus N, Danmark
8200 Aarhus N
Projektet består af 35 familieboliger og 5 ungdomsboliger fordelt på 6 boligblokke, som er bygget næsten 100 procent i træ.
Foruden selve fundamentet samt en kerne af beton er bygningerne designet som et firkantet skelet af træ. Hele byggeriet er DGNB-certificeret og er det første fire-etagers træhus, som er opført i Danmark.
Bygningerne er beklædt med grantræ, som efterlades ubehandlet, så det får patina, som vejr og vind passer det. Efterhånden, som enkelte planker slides ned, kan de nemt udskiftes.
I det hele taget er byggeriet designet med tanke på, at enkelte komponenter og dele kan tages ud og repareres og siden genbruges samme sted - eller et nyt sted.
Boligerne har forskellige størrelser og antal plan. Ud af de 40 boliger er der 27 forskellige boligtyper i et, to og tre plan. Boligerne har udsigt til natur, Lisbjerg Bakke og Aarhus - enkelte boliger har havkig.
Indflytningen er planlagt til 1. april 2018, og de kommende beboere kan se frem til at få et hjem, hvor nytænkning og fleksibilitet er i højsædet. For eksempel får de mulighed for selv at montere nye vægge og indrette køkken efter behov.
Hovedprojekt
Delprojekt(er)
- Lisbjerg Bakke - AL2Bolig afdeling 128
- Lisbjergskolen
- Plushusene i Lisbjerg
- Bakkehusene i Lisbjerg - boliger