23948sdkhjf

101. Kastellet - skybrudssikring

København Ø, Danmark

Kontrakt
Hovedentreprise
Fase
Udbud
Adresse
Kastellet
2100 København Ø

Det udbudte projekt indeholder fornyelse af afløbssystemet i Kastellet, etablering af underjordisk forsinkelsesbassin under kirkepladsen øst, ombygning af eksisterende pumpestation til forsinkelsesbassin samt etablering af ny underjordisk pumpestation nordøst for Kommandantgården med styret underboring til Københavns Havn for 3 stk. trykledninger med udløbsbygværker i havbunden for afledning af regnvand i forbindelse med skybrud. Herudover indeholder projektet opstilling af nødstrømsgenerator til pumper i pumpestationen inkl. opførelse af en bygning omkring generatoren.

Projektet medfører grave-, jord- og ledningsarbejder samt omlægning af belægninger i hele Kastellet, og der forekommer desuden partielle udskiftninger på tagnedløb. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at Kastellet og de omkringliggende arealer er fredet fortidsminde med bygningsfredede bygninger. Projektet indeholder endvidere omfattende bortkørsel af sediment, jord og grus samt tilkørsel af erstatningsmaterialer.

Foruden ovenstående forebyggende foranstaltninger vedrører projektet udskiftning og fornyelse af vandledninger og interne fjernvarmerør i terræn. Stikledninger til Kastellets bygninger fornys frem mod og igennem fundamenter. Der udføres indvendige udskiftninger af stik i et antal bygninger, herunder nødvendige indvendige opgravnings- og tilfyldningsarbejder, støbearbejder og mindre murer- og malerarbejder. I forbindelse med arbejdet påregnes endvidere mindre følgearbejder på fundamenter. Enkelte indvendige arbejder vedr. installationer, herunder arbejder på vægge og gulve, udføres af anden entreprenør, hvorfor der skal påregnes koordinering i forbindelse hermed.

For at sikre optimal udnyttelse af synergier ved at udføre såvel forebyggende foranstaltninger som udskiftning af vandledninger og fjernvarmerør, har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse valgt ikke at opdele de 2 arbejder i delkontrakter, men i stedet valgt at udbyde projektet som én samlet hovedentreprise grundet projektets kompleksitet samt af økonomiske hensyn.

Kastelskirken samt de på Kastellet beliggende arbejdspladser vil være i fuld funktion under udførelsesperioden, ligesom der løbende afvikles arrangementer og ceremonier i forbindelse med mærkedage og officielle besøg.

Der skal påregnes byggepladsfaciliteter nord for Kastellet ved Norgesbroen samt på selve Kastellets område. Der vil være byggeplads til søs ved Langeliniebugten, hvor udløbsbygværker for trykledningerne placeres, og byggeplads på Prøvestenen Syd for rørsvejsearbejder og betonstøbninger samt udskibning heraf.

Projektet omfatter følgende arbejder:
- Byggepladsarbejder,
 Jordarbejde,
- Jordarbejde for ledninger,
- Betonarbejde,
- Tømrerarbejde,
- Blikkenslagerarbejde,
- VVS-arbejde,
- Afløb i jord,
- El-arbejde,
- Bygningsautomation,
- Befæstelser,
- Beplantning.

Projektets udførelse er opdelt i 6 zoner af forskellig varighed og med overlappende udførelsesperiode. Det er medhørende til hovedentreprisen at planlægge arbejdet i zonerne, herunder planlægning af arbejde i zoneunderopdelinger, der sikrer, at Kastellets bygninger kan anvendes i hele udførelsesperioden. Ligeledes er det medhørende til hovedentreprisen at forestå trafikplanlægningen ved bl.a. skiltning og afspærring samt omledning af kørende og gående trafik i hele udførelsesperioden kombineret med egen entreprenørkørsel.

Hovedentreprenøren skal i udførelsesperioden deltage løbende i kommunikation med interessenterne i Kastellet, såsom Kommandantskabet, Driftsorganisationen, Kastelskirken og de på Kastellet beliggende arbejdspladser.

Centrale aktører
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
    Bygherre
Er din virksomhed central aktør i projektet? Tilføj den nu.

Dette er en gratis service. Tilføj din virksomhed som deltager på projektet. Din virksomhed vil efterfølgende blive vist, hvis den godkendes som central aktør.

Indlæg fra arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer
Er I med i projektet? Tilføj et indlæg nu.

Du skal logge ind for at fortsætte

Log indBliv medlem
Produkter og løsninger
Er jeres produkt eller løsning anvendt? Tilføj nu.

Du skal logge ind for at fortsætte

Log indBliv medlem
Tilføj billeder eller videoer til projektet

Send til en kollega

0.096