Navitas
Aarhus C, Midtjylland
8000 Aarhus C
Navitas bliver Aarhus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse. Navitas er med en placering lige ud for Aarhus Domkirke og i nærheden af det kommende hovedbibliotek Dokk1 en central del af den nye havnefront.
Navitas har karakter af et energilaboratorium, hvor bygningsdele og installationer kan anvendes i den daglige undervisning, udvikling og forskning. F.eks. via adgang til bærende konstruktioner, køleanlæg, ventilationsanlæg, energiproducerende anlæg, energistyringssystemer og teknikrum.
Konsortiet bag opførelsen af Navitas er Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA. Aarhus Kommune er medbygherre med et offentligt parkeringsanlæg på 450 betalings-p-pladser i bygningskomplekset. 2.700 studerende, undervisere, forskere og iværksættere vil dagligt have deres gang i Navitas.
E. Pihl & Søn var oprindeligt totalentreprenør på byggeriet, men efter dennes konkurs overtog A. Enggaard A/S.