Solkysten – opførelse af familieboliger
Ishøj, Hovedstaden
Fase
Udførelse
Budget
92.000.000 kr.
Størrelse
8556 kvm
Adresse
Industriskellet 15-19
Ishøj
Ishøj
Den nye bebyggelse er en del af et nyt boligområde, der er under etablering i det, der tidligere var ’Det lille industriområde’. Planlægningen tilsigter bevidst et urbant miljø, som understøtter det sociale liv og styrker trygheden i området.
Bebyggelsen opføres i to til fem etager. Den bygges som en næsten lukket karre med en smal grøn kantzone som overgang langs de omgivende veje.
Midt i bebyggelsen etableres et grønt haverum med fælles aktiviteter og opholdssteder, private terrasser til boliger i stueetagen samt regnvandsbed til LAR. Som supplement til de fælles friarealer på terræn etableres desuden to fælles tagterrasser, hvorfra der er udsigt til Ishøj Strandpark.