Beton- og materialelaboratorium - B130
Lyngby, Hovedstaden
2800 Lyngby
Projektet vedrører byggeriet af et nyt beton- og materialelaboratorium kaldet B130 til DTU Byggeri og Anlæg på DTU Lyngby Campus samt etablering af landskab på omkringliggende arealer.
B130 er en bygning, der kommer til at indeholde 3 primære funktioner:
1) en dobbelthøj værkstedshal;
2) en række laboratorier og klimarum, samt
3) et mindre areal, der indeholder opholdsmulighed og studiefaciliteter.
Bygningen sammenbygges med den eksisterende bygning B119A i det nedre niveau og med B128 i det øvre niveau. B130 er på ca. 2.200 kvm fordelt på 2 etager.
Bygningen er blandt andet speciel, fordi alle vægge kommer til at fremstå i rå beton. Der er derfor helt essentielt for arbejdets udførelse, at hovedentreprenøren drager særlig omsorg for at sikre, at især betonarbejdet gennemføres med største omhu, præcision og faglighed.