23948sdkhjf

Første spadestik på 10.000 m² skoleprojekt

Den 4. juni går spaden i jorden på Kongehøjskolen i Aabenraa, som samler to skoler og flere fritidstilbud. Om- og nybygningsprojektet har et budget på 80 mio. kr.
Nu er ventetiden forbi for elever, forældre, medarbejdere på Kongehøjskolen: D. 4. juni 2013 tages første spadestik til den ny Kongehøjskole, der skal stå klar til at tage imod de 900 elever og 90 ansatte til august 2014.

- Jeg glæder mig over, at det nu bliver synligt for enhver, at vi investerer rigtig mange millioner kroner i vores skoler i Aabenraa Kommune. Byggeskiltene ved Kongehøjskolen har allerede været oppe i nogle uger – nu kommer håndværkerne og maskinerne, siger borgmester Tove Larsen, der i fællesskab med formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget Jørn Ulrik Larsen tager det første spadestik.

Små 10.000 m2
Kongehøjskolen skal placeres i forbindelse med Rugkobbelskolen på Tøndervej 90. Her skal de to skoler Brundlundskolen og Rugkobbelskolen samt fem fritidstilbud sammenlægges til en ny firesporet skole med SFO. Aabenraa Kommune har budgetteret med i alt 80 mio. kr. til om- og nybygning til den nye skole.

Arkitema blev sidste år udpeget som vinder af om- og tilbygning af Kongehøjskolen i Aabenraa. Omfang på nybygning er ca. 4.250 m² og ombygningen ca. 6.550 m².

Læs mere: Arkitema vinder fusioneret super-skole i Aabenraa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063