23948sdkhjf

Milliardbyggeri skal i ny udbudsrunde

De indkomne bud på opførelsen af nyt Statsfængsel på Falster ligger over budget, og derfor vil projektet til 1.007 mio. kr. blive udbudt igen.
- De priser, som Kriminalforsorgen har fået ind på bygning af fængslet, ligger så meget over budgettet, at projektet nu skal gennemgås nøje inden det skal udbydes på ny.

Det siger direktør Johan Reimann om baggrunden for, at Kriminalforsorgen har valgt at annullere udbuddet byggeriet af nyt Statsfængsel på Falster.

- Det er ærgerligt, at vi nu skal ud i en ny runde, men også et udtryk for rettidig omhu. Vi vil overholde bevillingen, og derfor sætter vi bremserne i og udarbejder en ny udbudsrunde, som vi forventer vil give tilbud, der svarer til bevillingen, fortsætter han.

Byggeriet af statsfængslet blev vedtaget af Folketinget i 2009 med et samlet budget på 1.007 mio. kr. Fængslet kommer til at huse 250 indsatte og skal placeres ved Gundslev på Nordfalster. Ifølge den oprindelige tidsplan skulle første halvår af 2015. Denne plan må nu ændres:

- Vi skal nok lave et godt og moderne fængsel inden for den ramme, politikerne har bevilget, men vi må leve med en forsinkelse i forhold til, hvornår fængslet står færdigt og kan tages i brug. Dette vil ikke have betydning for Kriminalforsorgens kapacitet eller økonomi, idet driften af Statsfængslet i Vridsløselille bliver forlænget tilsvarende, forklarer Johan Reimann.

Nyt Statsfængsel på Falster er tegnet af C.F. Møller, der vandt arkitektkonkurrencen tilbage i 2010 sammen med Rambøll og Marianne Levinsen. Læs mere i artiklen C.F. Møller skal tegne nyt fængsel på Falster
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109