23948sdkhjf

Kridter banen op til milliardstor rammeaftale

Bygningsstyrelsen offentliggør udbuddet for en fireårig strategisk rammeaftale for totalentrepriser i maj. Den omfatter som udgangspunkt alle byggeopgaver

Sidst Bygningsstyrelsen indgik sin fire år lange strategiske rammeaftale for totalentreprenørydelser, var forventningen, at den ville løbe op i 1,4 – 1,8 mia. kr. Dengang stod der Hoffmann på kontrakten

Nu er næste udgave af den tunge aftale på trapperne. I maj måned sender Bygningsstyrelsen en ny fireårig rammeaftale om totalentreprenørydelser i udbud.

- Vi har gennem den eksisterende strategiske rammeaftale med Hoffmann A/S fået mulighed for at inddrage såvel rådgivere som entreprenører i processen på et meget tidligt tidspunkt og dermed arbejde med de rigtige løsninger fra starten samt dele erfaringer fra projekt til projekt, siger Signe Primdal Lyndrup, vicedirektør i Bygningsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Det har markant styrket Bygningsstyrelsens mulighed for at aflevere til aftalt tid, pris og kvalitet. Vi har derfor store forventninger til det kommende samarbejde i den ny Strategisk Rammeaftale, tilføjer hun.

Ét hold til alle opgaver

Aftalen, som er på vej, er landsdækkende og omfatter planlægning, projektudvikling, projektering og udførsel af byggeri på over 3 mio. kr.

Med udbuddet ønsker Bygningsstyrelsen at finde ét totalentreprenørhold, der skal bidrage til at sikre effektiv eksekvering, budgetsikkerhed og høj kvalitet på byggeri. Og rammeaftalen omfatter som udgangspunkt alle byggeopgaver.

Erfaringen er, at samarbejdsmodellen er med til at optimere produkt og proces via gentagelser, tillidsbaseret dialog, relationsopbygning og vidensdeling på tværs af projekter.

For at gøre interesserede firmaer klogere på udbudsprocessen afholder Bygningsstyrelsen to informationsmøder. Et den 6. maj i København og et dagen efter i Skanderborg.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141