23948sdkhjf

Bygningsstyrelsen udpeger vinder af milliardaftale

Hoffmann vinder Bygningsstyrelsens nye, strategiske rammeaftale for totalentrepriser, der kan løbe op i godt 2 mia. kr. over fire år. Det skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse mandag. 

Rammeaftalen er et led i Bygningsstyrelsens indsats og arbejde med at styrke projektgennemførelsen og bygherrefunktionen. 

– Vi har de seneste år arbejdet intensivt med at styrke vores bygherrefunktion i Bygningsstyrelsen. Nu tager vi det næste naturlige skridt og knytter dem, der skal udføre vores byggerier, tættere til os. Det handler om at have hele holdet af rådgivere og entreprenører med fra start, når de vigtige beslutninger træffes, og det handler om, at vi sammen skal blive bedre fra byggeri til byggeri" siger Bygningsstyrelsens direktør Rasmus Brandt Lassen i pressemeddelelsen.

Den strategiske rammeaftale omfatter planlægning, projektudvikling, projektering og udførsel af bygge- og vedligeholdelsesprojekter i hele landet. 

MT Højgaard, KPC og Hoffmann var i spil 

Bygningsstyrelsen havde prækvalificeret tilbud fra MT Højgaard, KPC Herning samt Hoffmann. De tre blev i juni udvalgt ud af i alt otte ansøgere.

Fakta: Strategisk rammeaftale

  • En landsdækkende aftale om totalentreprenørydelse
  • Omfatter som udgangspunkt alle byggeopgaver (nybyggeri, laboratorier, modernisering og vedligehold)
  • Omfatter ikke byggesager under 3 mio. kr., der fortsat indkøbes via under-håndsbud
  • 4-årig aftale med forventet volumen mellem 1,4 mia. og 1,8 mia. kr.
  • Projekterne gennemføres i henhold til ABT18, Appendix om projektudvikling

Vicedirektør Signe Primdal Lyndrup sætter ord på tildelingen: 

– Hoffmann har i deres tilbud demonstreret en meget høj forståelse for rollen som totalentreprenør og de fordele, der ligger i at kunne involvere de rette kompetencer på rette tidspunkt. Særligt Hoffmanns tilgang til projektudvikling, optimering og budgetstyring har været afgørende. Vi ser meget frem til det kommende samarbejde, siger hun. 

Den strategiske rammeaftale er et vigtigt element i implementeringen af Bygningsstyrelsens Udbudsstrategi fra 2019 for at opnå effektiv eksekvering, budgetsikkerhed og højere kvalitet gennem et tæt, gentagent og længerevarende samarbejde med totalentreprenørholdet. 

Gælder opgaver over 3 millioner

Rammeaftalen omfatter alt fra planlægning til udførsel i forbindelse med såvel nybyggeri som vedligehold for projekter over tre mio. kr. Det gælder arbejder indenfor centraladministrationen - herunder politi, domstole og universiteter. Rammeaftalens samlede værdi skønnes til at være på mellem 1,4 mia. kr. og 1,8 mia. kr. over den fireårige periode.

Den samlede værdi kan ifølge udbudsbekendtgørelsen hæves med 20 pct. med et varsel på seks måneder, hvis bygherren konstaterer, at der er udbetalt mere end 75 pct. af rammeaftalens oprindelige maksimale værdi på 1,8 mia. kr. Sker det kan rammeaftalen samlet får en værdi på knap 2,16 mia. kr. eksklusive moms.

Den strategiske rammeaftale forventes indgået inden nytår. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14