23948sdkhjf

CG Jensen med imponerende omsætningsvækst

Glostrup-virksomheden har på bare to år har tredoblet omsætningen, mens overskudsgraden i samme periode er forbedret. Alligevel er der fortsat ambitioner om yderligere vækst.
Når entreprenørvirksomheden CG Jensen A/S om få uger præsenterer årsregnskabet for 2013, viser det en omsætning på knap 1 mia. kr. samt en overskudsgrad på den gode side af 3 procent.

Dermed har Glostrup-virksomheden i runde tal tredoblet toplinjen i forhold til perioden 2009-2011, hvor man omsatte for cirka 300 mio. kr., mens overskudsgraden samtidig er forbedret fra cirka 2 til over 3 procent.

Fortsat vækst hos Adserballe & Knudsen

Building Supplys brancheanalyse af de mellemstore entreprenørvirksomheder indeholdt ingen regnskabstal fra Adserballe & Knudsen, og det var selvsagt en fejl.

For med en flot vækst i løbet af de seneste regnskabsår kvalificerer Farum-entreprenøren sig ikke bare til at indgå i segmentet – Adserballe & Knudsen illustrerer også den positive udvikling, som de fleste af kollegaerne for tiden oplever.

- Vi har udviklet virksomhedens kompetencer og tilknyttet dygtige projektfolk, så vi kan spille en væsentlig rolle på markedet for renovering og nybyggeri, siger direktør Karsten Hjarsø blandt andet om det positive forløb, som udmøntede sig i en omsætning på 273 mio. kr. og et resultat før skat på 8,4 mio. kr. i 2013.

Læs hele artiklen om Adserballe & Knudsens 2013-regnskab her.

Læs Building Supplys brancheanalyse for de mellemstore entreprenører her.
- Vi er i anlægssegmentet, som er en del af branchen, hvor der sker rigtigt meget for tiden. Bolig- og erhvervsområdet er ved at vågne så småt, men inden for anlægsområdet har den virkelig fået et boost med infrastruktur, metrobyggeri og meget mere. Så på den måde kan du sige, at vi har markedet med os, siger adm. direktør Michael S. Larsen med en vis beskedenhed til Building Supply.

Læs brancheanalysen: De mellemstore entreprenører bobler af optimisme

Direkte adspurgt forklarer direktøren fremgangen med, at CG Jensen er blevet bedre til at holde fokus på udvalgte kompetenceområder, så man ikke spreder sig for bredt i jagten på øget omsætning. Strategien satte dog sit tydelige spor på regnskaberne fra før kriseårene og frem til 2011, siger Michael S. Larsen, som kort opsummerer tiden fra 2007 til 2011 således:

- Vi gik fra at have en omsætning på omkring 600 mio. kr. til en halvering. Vi manglede simpelthen noget at lave, men samtidig ønskede vi ikke at deltage i en priskrig, hvor vi ikke ville tjene nogen penge. I hele perioden stod produktionsapparatet dog intakt og klar, så da der atter kom skred i tingene, kom vi tilbage på det gamle omsætningsmæssige niveau i 2012 og har redet på en bølge siden da.

Med vækst på toplinjen er CG Jensen repræsentativ for segmentet af mellemstore entreprenører i Danmark, som – ifølge Building Supplys egen brancheanalyse – for alvor har genfundet troen på fremtiden. Men Glostrup-entreprenøren har dog sat yderligere mål for væksten allerede.

Målet er en overskudsgrad på fem procent
- Vi vil gerne ligge med en omsætning på omkring 1 mia. kr. som et udtryk for vores nye niveau i CG Jensen. Og på den lidt længere bane er det vores mål at opnå en overskudsgrad på fem procent, fastslår Michael S. Larsen, som også har opskriften på en stærkere bundlinje klar.

- Målet om at forbedre indtjeningen indfrier vi ved at være endnu mere selektive. For nogle år siden kunne man ikke rigtigt sige nej, men i dag er der relativt meget at lave, så nu går vi mere ind og ser på, hvordan opgaverne ligger til os rent ressourcemæssigt.

Han glæder sig over, at branchen som helhed synes at stå foran en oprejsning efter de hårde år, der som bekendt kastede flere skæbnesvangre konkurser af sig.

- Pihl & Søn gik meget efter volumen, og de gik hårdt til den. Vi andre kunne i hvert fald ikke følge med, og de underbød jo også på opgaverne. Så vi tror vi på, at der i dag er et mere sundt klima i branchen, hvor man hører de rigtige toner rundt omkring. Nu skal de bare følges op af handling, fastslår Michael S. Larsen.


CG Jensen har tidligere stået bag parkeringshuse i blandt andet Københavns Lufthavn, storcentret Fields og Tivoli Congress Center. Det seneste skud på stammen er det nyopførte parkeringshus ved Teglholmen i Københavns Sydhavn (billedet), og adm. direktør Michael S. Larsen ser en spændende niche inden for området de kommende år.

- Vi laver en del parkeringshuse, og det er et område, hvor vi ser et stort potentiale. Vi fornemmer også, at flere private investorer ser muligheder der. I takt med at optimismen vender tilbage, stiger behovet for parkeringspladser, fordi flere kommer i arbejde, mens virksomhederne udvider produktionspladsen, pointerer direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094