23948sdkhjf

Kipa Vinduer øger kapaciteten

Som led i en ny satsning på projektmarkedet har den nordjyske vinduesfabrik foretaget en betydelig investering i produktionen og kan nu udvide kapaciteten til mere end det dobbelte.
Som en konsekvens af de senere års tiltagende priskonkurrence på privatkundemarkedet har Kipa Vinduer omlagt produktionen, så fabrikken i højere grad sig til erhvervskunder, som typisk efterspørger større og mere specialiserede ordrer.

Den nordjyske vinduesproducent har investeret i en ny maskingade, hvor det fingerskarrede træ lægges op og forarbejder træet til færdige karme og rammer.

- Det går stærkt – op til syv emner i minuttet – og målene er præcise og ens hver gang. Således kan produktionskapaciteten øges med op til 250 procent i de eksisterende lokaler, samtidig med at kvaliteten på de færdige elementer er helt i top, fortæller direktør Hans Peter Hansen.

Investeringen i de nye produktionsfaciliteter blev gennemført i december måned sidste år, og hos Kipa Vinduer forventer man at se den første effekt af satsningen på den anden side af sommerferien. Ifølge Brian Sølver, der er kommet til som ny salgschef her i foråret, åbner den nye strategi op for, at fabrikken på lidt længere sigt kan udvide med et aftenhold. Endvidere giver det mulighed for at opretholde et højere aktivitetsniveau i vinterperioden, hvor boligbyggeriet typisk kører på lavt blus.

Kipa Vinduer beskæftiger på nuværende tidspunkt knap 30 medarbejdere, heraf 20 i produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094