23948sdkhjf

Guide: Kom godt i gang med BIM

BIM er en del af fremtiden i byggebranchen, og selv om fordelene er mange, kan det virke uoverskueligt at komme i gang. Building Supply giver her en række gode råd, der kan gøre opstarten lettere.
De fleste i byggebranchen har formentlig hørt om BIM, som på dansk er en forkortelse for Bygnings Informations Modeller. Men hvad kan BIM egentlig gøre for dig og din virksomhed? Og hvordan kommer du i gang med at bruge arbejdsmetoden, som af flere spås til at blive en standard inden for branchen med tiden?

Building Supply har allieret sig med BIM arkitekt Thomas Graabæk (billedet) fra BIM Equity i et forsøg på at give spørgsmålene svar samt komme med gode råd til, hvordan processen smartest sættes i værk.

Ifølge Thomas Graabæk er forarbejdet det vigtigste, når valget af BIM-program skal træffes. Beslutningen skal nemlig være helhjertet og vare ved i flere år.

- Find det program, der passer tegnestuen bedst, som er fleksibelt, med stærk understøttelse af åbne udvekslingsformater (IFC), god dansk lokalisering, intuitivt, understøtter de software/hardware platforme virksomheden ønsker at arbejde på/med i dag og i fremtiden, og som har en god pris i forhold til funktionalitet. Det er jo et valg, der skal holde mange år ud i fremtiden, så alle disse forhold skal tages alvorligt, siger Thomas Graabæk.

Klumme: BIM for entreprenører – et oplagt match

Han tilføjer, at flere udbydere tilbyder prøveperioder eller pilot-projekter, hvor man får hjælp til at teste BIM-programmerne på sit eget projekt, hvilket kan lette den forudgående beslutningsproces.

Når valget er faldet på det helt rigtige BIM-program, er der – ifølge Thomas Graabæk – syv væsentlige punkter, som det er vigtigt at være opmærksom på:

• Start altid med at bruge BIM som en bedre måde til at udføre de samme opgaver som tidligere. Lad være med at tilbyde nye ydelser som energiberegning, prisberegning, visualisering, mængdeudtræk eller andet, hvis tegnestuen ikke i forvejen laver disse opgaver. Brug BIM til at blive bedre til jeres kerne-kompetencer, før I kaster flere bolde i luften.

Find én eller flere “omstillings-agenter”, der vil blive superbrugere og fungere som pejlingspunkt for resten af tegnestuen. De skal uddannes inden resten af tegnestuen omstilles og have tid til at lege med softwaren. Lav i samarbejde med dem en plan for, hvilke projekter og medarbejdere der først skal omstilles først og hvilke projekter og medarbejdere, der vil følge med senere.

Vælg korte kurser (af højst tre dages varighed) og giv mulighed for opfølgning, support, floor-walk og avancerede/specialiserede kurser senere.

Skift aldrig til lidt BIM, men sæt krav til, at projekter der kører BIM, kører 100 procent BIM. Intet arbejde i AutoCAD eller Sketchup! Dette skal tages helt alvorligt.

Støt medarbejdere i, at det er svært at arbejde på en ny måde, men hold fast i, at det ikke er en beslutning der er til diskussion. Det sekund man stopper op og kigger tilbage, er det sekund man ikke længere bevæger sig fremad.

Husk, at BIM ikke er et værktøj til 3D-projektering, men implementeringen gælder alle projektfaser fra første skitser over aflevering frem til drift og vedligehold.

Omstil hele virksomheden hurtigt og først når det fungerer, er det tid til at vurdere, om der er nye ydelser, funktioner, muligheder der skal afprøves.


Har du gode eller dårlige erfaringer med BIM? Del dem gerne dem med de øvrige læsere via kommentarfeltet herunder!

Artiklen er en del af temaet Digitalt byggeri.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093