23948sdkhjf

Byggeriets omsætning steg til over 200 milliarder sidste år

Bygge- og anlægsbranchens virksomheder omsatte for mere sidste år, men midlertidige effekter præger udviklingen.
Bygge- og anlægsbranchens samlede omsætning steg med næsten 9 mia. kr. i fra 2013 til 2014 – svarende til 4,5 procent. Det viser spritnye, faktiske tal fra Danmarks Statistik, der ikke er korrigeret for sæson.

Stigningen skal, ifølge Dansk Byggeri, primært tilskrives et stærkt første kvartal, hvor sammenfaldet af mild vinter, BoligJob-ordningens genindførsel samt engangseffekter fra stormskader prægede aktiviteten særdeles positivt. Samme erhvervsorganisationen ser i øvrigt ikke krisen slippe sit tag i byggeriet i 2015 .

Omsætningen i 2014 er den højeste i de seks år, som opgørelsen dækker over, men i 2012 nåede byggeomsætningen også over 200 mia. kr. for så at falde igen i 2013 med 1,6 procent.

Slør i statistikken
Dansk Byggeri forventer en moderat opjustering af byggeomsætningen i slutningen af 2014, da denne delvist er baseret på skøn fra Danmarks Statistisk. 2014 har nemlig budt på forlængede momskredittider for de små virksomheder og dermed også længere momsindberetningsfrister end tilfældet var i 2013.

- De forlængede momsindberetningsfrister giver lidt slør i statistikken, særligt fordi slutningen af 2014 var præget af travlhed med renoveringsopgaver før Boligjobordningens ophør - og disse opgaver udføres i stor stil af lokalt funderede små og mellemstore virksomheder med længere momsindberetningsfrister, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom hos Dansk Byggeri.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156