23948sdkhjf

Arkitema køber norsk tegnestue

Med opkøbet af ELN Arkitekter vokser Arkitemas Oslo-kontor med 28 nye medarbejdere.
Et succesfuldt samarbejde om sygehuset Nytt Østfold, syd for Oslo, fører nu til, at Arkitema Architects overtager norske ELN Arkitekter.

- Ligesom med opkøbet af den svenske tegnestue Dot Arkitekter i 2012 fusionerer vi nu med en mindre, velfungerende arkitektvirksomhed, der er forankret i Norge, siger Jørgen Bach, der er partner og forretningsudviklingsdirektør i Arkitema,

I Sverige har Arkitema oplevet massiv vækst, hvor antallet af medarbejdere på Stockholm-kontoret alene siden 2012 er steget fra 29 til 75. Med købet af ELN satser Arkitema på at gentage succesen i Oslo.

500 ansatte i løbet af fem år
Dansk arkitektur og design er kendt og efterspurgt i hele verden, men hos Arkitema er blikket rettet mod Skandinavien.

Det har vist sig at være en god forretning, der har skabt vækst gennem de seneste år og har ført tegnestuen, med de aarhusianske rødder, helt til tops på listen over danske tegnestuer.

Efter købet af ELN beskæftiger Arkitema 368 medarbejdere, og Jørgen Bach forudser, at staben i løbet af de næste fem år vil vokse til 500 via øget specialisering og forankring på det skandinaviske marked.

- Hos Arkitema Architects er strategien klar, vi fokuserer udelukkende på det skandinaviske marked. Vi får ugentlige tilbud fra Asien og andre steder, men siger pænt nej tak. Vi bygger til Norden. Vores nuværende markedsandele gør, at der er rigeligt plads til at vokse inden for den nuværende strategi og forretningsmodel, siger Jørgen Bach.

Fællesnævneren for opgaverne i alle tre skandinaviske lande er ”at skabe funktionel og social ansvarlig arkitektur” under fem overordnede temaer – boliger, skoler, sundhed, kontorer og urban design. Arkitema har senest vundet store projekter som Nexus Cph/De fire styrelser på Kalvebod Brygge, Bindesbøll Byen i Aarhus og er valgt som hovedarkitekter på Faste Batteri på Islands Brygge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11