23948sdkhjf

Nordic Construction Solutions klar til næste skridt

Samarbejdsaftaler med Sto Danmark og Carl Nielsen Facadepuds skal sætte skub i produktudviklingen.
Efter to års udviklingsarbejde lancerede Nordic Construction Solutions sidste forår et nyt, patenteret sålbænkprofil under navnet ”SmartSill”.

Responsen på har været yderst positiv, og den unge virksomhed har fortsat en ambition om at gøre sit sålbænkprofil til standard for branchen

- Umiddelbart vil jeg sige, at det er en succes; ikke målt på hvad der blev solgt sidste år, men på de projekter som vores profil er foreskrevet til. Vi følger vores gameplan og har et spændende 2015 foran os. Der er dog ingen tvivl om, at vi først for alvor ser vores potentiale i 2016, siger administrerende direktør Brian Bjørnskov.

Næste patent i afsluttende fase
Nu er Nordic Construction Solutions klar til at tage næste skridt. Et udviklingssamarbejde med Sto Danmark A/S og Carl Nielsen Facadepuds ApS bliver startskud til det næste patent i rækken; et profil til lukning af huller efter stilladsforankringer i isolerede facadesystemer, der markedsføres under navnet ”ScaffPlug".

Brian Bjørnskov glæder sig over, at det er lykkedes at indgå aftaler med to så velrenommerede firmaer. Han ser det nye samarbejde som en unik mulighed for at komme til at præge det nordeuropæiske marked for isolerede facadesystemer med løsninger, der tager afsæt i den danske byggestil.

- Med samarbejdet kan vi tage hul på den afsluttende udvikling af "ScaffPlug”. Samtidig er der nogle meget spændende ting under opsejling på de skandinaviske markeder, som vi håber, at vores profiler bliver en del af i 2016 og 2017, siger han.

Brian Bjørnskov understreger, at døren står åben for andre producenter, projekterende og udførende, der har lyst til at bidrage til udviklingen af optimale konstruktionsløsninger til isolerende facadesystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125