23948sdkhjf

Lind & Risør: Stemningen er blevet mere positiv

Typehusfirmaet Lind & Risør oplever, at stemningen er blevet mere positiv blandt potentielle kunder, fordi de har fået lidt nemmere ved at sælge det gamle hus.
Lind & Risør blev stiftet under den sidste byggekrise i Danmark i starten af 1980’erne, og blandt andet derfor er salgsdirektør Claus Granholm overbevist om, at selskabet vil finde en vej gennem krisen.

Krisen er dog hård ved branchen, og i lighed med Steffen Martin Baungaard fra Huscompagniet tror han, at flere virksomheder må lade livet i den kommende tid:

- Jeg tror, der vil komme et mandefald, men jeg tror, at der vil dukke nye virksomheder op igen, når tiderne vender, siger salgsdirektøren til Børsen.

Claus Granholm kan dog allerede skimte lys for enden af tunnelen. I hvert fald oplever Lind & Risør end bedre stemning blandt kunderne end før årsskiftet:

- Lige nu mærker vi en meget positiv stemning i vores prøvehuse, fordi de, der ville købe for noget tid siden, nu har fået solgt deres hus, siger han og tilføjer, at situationen dog er meget skrøbelig:

- Det kræver bare, at der er en brik, der falder, så vælter de andre. Mange handler afhænger af hinanden, forklarer Claus Granholm.

Lind & Risør er grundlagt i 1980 og opfører huse på Sjælland, Møn og Lolland Falster.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11