23948sdkhjf

Huscompagniet køber svensk husfabrik

VårgårdaHus med 65 ansatte bliver en del af den danske typehusgigant.

En af Sveriges hurtigst voksende typehusproducenter, VårgårdaHus, bliver nu en del af Huscompagniet.

Virksomheden har fabrik i Vårgårda, nordøst for Gøteborg, og producerer årligt cirka 300 huse. Omsætningen udgør i dag cirka 350 mio. svenske kroner, og målet er at runde en halv milliard i 2020.

- Overtagelsen af VårgårdaHus konsoliderer vores position som den førende husproducent i Norden og komplementerer samtidig vores portefølje med et træbaseret produkt, siger administrerende direktør Steffen Baungaard fra Huscompagniet i en pressemeddelelse.

Huscompagniet blev i 2015 solgt i en milliardhandel til kapitalfonden EQT og varslede i den forbindelse en international offensiv, hvor ikke mindst Tyskland, men også netop Sverige, stod højt på dagsordenen.

Sælger er bygge- og ejendomskoncernen TB-Gruppen, som samtidig investerer i HusCompagniet og fortsætter dermed som en del af VårgårdaHus' udvikling.

- VårgårdaHus har haft en fantastisk rejse. Sammen med ekspansive HusCompagniet vil Per-Erik Bonander og det kompetente team i Vårgårda få endnu bedre muligheder for at udvikle virksomheden, siger Marcus Lerander, vd hos TB-Gruppen.

Vårgårda er etableret i 1992 og beskæftiger 65 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078