23948sdkhjf

Vinder af 17.000 m² skolebyggeri er fundet

Christensen & Co Arkitekter (CCO) er sammen med Alectia og Kragh & Berglund udpeget til at udvikle et ambitiøst byggeprojekt for Roskilde Tekniske Skole.
Roskilde Tekniske Skole er i dag spredt over flere adresser i Roskilde.

Skolen har derfor ønsket et bud på, hvordan aktiviteterne kan samles omkring eksisterende undervisningsfaciliteter og knyttes til den kommende bydel i Roskilde; Musicon.

Den opgave var CCO, Alectia og Kragh & Berglund bedst til at løse, og teamet løb dermed af med sejren foran bidrag fra Kant Arkitekter, Dorte Mandrup, C.F. Møller, Arkitema, Site og Cubo Arkitekter.

Projektet omfatter masterplan for hele området med angivelse af yderligere udvidelsesområder, infrastruktur, parkering og udeaktiviteter samt nybyggeri på ca. 17.000 m² bruttoetageareal.

Det kommende nybyggeri skal etableres som et nyt samlende center for hele skoleområdet og rumme undervisningsfaciliteter til to specifikke uddannelsesretninger. Første etape udgør 4.000 m².

Tværfaglig synergi i et stimulerende og attraktivt miljø
Vinderteamets forslag har fokuseret på at skabe en flydende overgang mellem skolen og det pulserende liv i bydelen.

Opbygningen sikrer, at alle de faglige områder på skolen både kan opfattes som selvstændige veldefinerede enheder, men også som en del af fællesskabet. Hver især kan indrettes med individuelle identiteter og stemning.

Når man træder ind af hovedindgangen mødes man af en fantastisk udsigt op ad en markant opholdstrappe. Fællesarealerne er tilegnet formidling og dialog. Siddetrappen tilbyder mulighed for, at man kan slappe af og tjekke mails. Den kan også bruges som podie ved oplæg, taler, musik eller underholdning.

Skolen får en bæredygtig, fremtidssikret profil, som skal inspirere og motivere til at tænke og agere hensigtsmæssigt i forhold til miljø og energi.

Tre store projekter på kort tid
Det er ikke første gang, at CCO og Alectia indgår i fælles projekter. Således er begge virksomheder med på vinderholdet i den nyligt afholdte konkurrence om at opføre det 35.000 m2 store Navitas Park på den nye havnefront i Århus.

For CCO er projektet i Roskilde den tredje store opgave på under to måneder. I begyndelsen af maj lykkedes det således virksomheden at vinde konkurrencen om et nyt DTU-byggeri i Lyngby .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156