23948sdkhjf

Nyt Geniox ventilationsaggregat fra Systemair

| Medlemsnyhed | Indrykket af Systemair A/S

Geniox Core er et prækonfigureret, standard ventilationsaggregat med kort byggelængde og mange af fordelene fra de modulopbyggede Geniox ventilationsaggregater.

Det er en velkendt udfordring, når man skal vælge et ventilationsaggregat, at sikre, at der er plads til det i teknikrummet. Med det nye ventilationsaggregat, Geniox Core, tilbyder Systemair en løsning. Geniox Core har en kort byggelængde og byder samtidig på nye installationsmuligheder, når man skal have et ventilationsaggregat til at passe ind i et lille rum.

“Kort sagt har vi givet Geniox Core de vigtigste egenskaber fra Geniox. Men den fylder mindre, og vi har åbnet op for en række fleksible installationsmuligheder. Hvis kunden vælger standardkomponenter, kan vi endda sikre en kort leveringstid for en prækonfigureret Geniox Core”, fortæller salgsdirektør Bo Sterner.

 

Nye installationsmuligheder

For at sikre Geniox Cores korte byggelængde kan spjæld, varme- og kølebatterier monteres i ventilationskanalen. Det er det, der gør det muligt at få plads til Geniox Core i et lille teknikrum. For udendørs opstilling kan alle komponenter monteres inde i ventilationsaggregatet. Det er dog også muligt at montere varme- og kølebatterier inde i bygningen. Det betyder, at der kan være nemmere adgang for service, og varme- og kølebatterierne kan placeres tæt ved vandforsyningen. På den måde kan man spare rørføring på taget og reducere den medfølgende risiko for frostsprængninger.

“Vi har gjort vores bedste for at gøre Geniox Core så enkel som muligt for vores kunder. Den er nem at vælge i vores designprogram, SystemairCAD, nem at installere og nem at styre med vores automatik, Systemair Access”, siger Claus Pedersen.

“Vi har også gjort Geniox Core nem at håndtere på pladsen ved, at den typisk bliver leveret i to sektioner, dog tre sektioner hvis kunden har valgt modstrømsveksler eller varmepumpe. Hvis kunden vælger at få aggregatet på en konsol med truckhuller, bliver det blot endnu nemmere. Derfra er det blot at samle sektionerne, tilslutte kabler for elektriske komponenter, montere spjæld og varme- og kølebatterier og justere opsætningen på det medfølgende NaviPad betjeningspanel”, fortæller Claus Pedersen. ”Installatøren vil være hurtigt videre til den næste opgave”.

 

Lille enhed med store forventninger

Geniox Core bliver leveret med kammerventilatorer med EC-motorer, IE5, som er den højeste klasse for energieffektivitet. Den kan fås med roterende veksler eller modstrømsveksler, og der kan tilvælges en indbygget varmepumpe.

“Vi har valgt nogle af nøglekomponenterne fra Geniox til Geniox Core for at sikre en høj energieffektivitet”, siger Claus Pedersen. ”Geniox er det perfekte valg til store eller komplekse projekter. Geniox Core er derimod oplagt til mindre byggeprojekter som børnehaver, skoler, butikker eller mindre kontorbygninger. Vi glæder os meget til at se, hvordan markedet tager imod Geniox Core. Vi forventer, at vi kan levere de første aggregater om få uger”.

 

Kort om Geniox Core

  • Prækonfigureret ventilationsaggregat
  • Kort byggelængde
  • Fleksible installationsmuligheder
  • Enkel at vælge, installere, tage i brug og vedligeholde
  • Kort leveringstid
  • 7 størrelser med luftmængder 750 – 17.500 m3/h (0,2 – 4,9 m3/s)
  • Kammerventilatorer med EC-motorer, IE5
  • Med højeffektiv roterende veksler eller modstrømsveksler
  • Med indbygget Systemair Access automatik
  • Indbygget varmepumpe kan tilvælges
  • For indendørs og udendørs opstilling
  • Paneler i aluzink AZ 185 eller prælakeret i sort eller lys grå
  • Eurovent certificeret

Medlemsnyhed

Indrykket af
Systemair A/S

Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Danmark
Systemair A/S

Kataloger m.v.

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.14