23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Succesvirksomhed med fart på

Det rådgivende ingeniørfirma Erasmus & Partnere har modtaget erhvervspris, der slår fast, at firmaet ligger blandt de 1.000 danske mindre/mellemstore virksomheder, der har skabt størst vækst over den seneste årrække.

Rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere har netop modtaget erhvervsprisen ’Succesvirksomhed 2020’. Det er andet år i træk, firmaet modtager prisen, der er indstiftet af Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO og hylder eliten af dansk erhvervsliv.

 Kontinuerlig vækst fører til ny afdeling

Ingeniørfirmaet Erasmus & Partnere har de seneste år oplevet en solid vækst med en stigning i antallet af opgaver samt en betydelig opskalering af byggeprojekternes omfang og dermed følgende stigende antal medarbejdere. I 2019 etablerede firmaet afdeling i Aalborg med konstruktionsingeniør Torkild Narud som leder, og på hovedkontoret i Hjørring begynder der at blive pladsmangel til medarbejderne i lokalerne på Vækstcenter Nord.

 Blandt eliten af de mindre og mellemstore virksomheder

Erasmus & Partnere, der dækker alle fagområder inden for teknisk rådgivning til bygge- og anlægsbranchen og rådgiver om bl.a. konstruktioner, energi, VVS, el, kloak, brand og indeklima, ligger med Succesprisen blandt eliten af de mindre / mellemstore virksomheder og har med prisindstifternes ord ’demonstreret størst evne til at levere solide resultater og høj vækst år efter år. De er foregangsvirksomheder, der skaber udvikling lokalt og nationalt. De har klaret det lange, seje træk. For dét skylder vi dem tak og respekt.’ 

 Ingen stilstand pga. krise og pandemi

- Vi er naturligvis stolte af kåringen til ’Succesvirksomhed 2020’, siger direktør og ingeniør Lasse B. Jørgensen, og sender takken videre til de mange kunder og samarbejdspartnere, der benytter sig af Erasmus & Partneres ekspertise og er grundlaget for virksomhedens solide resultater.

- På trods af kriser og pandemi har vi heldigvis stadig meget travlt, siger Lasse B. Jørgensen, der netop har budt endnu to nye medarbejdere velkommen.

Erasmus & Partnere A/S
Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28493584
P nummer: 1011158311

Kontaktperson

UOL
Ulla O. Linna
ulla@erasmus.dk

Send til en kollega

0.05