23948sdkhjf

Holbæk tænker gråt og sparer næsten 20 % EPS-isolering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sundolitt A/S

Byudviklingsprojekt optimerer tagkonstruktion med grå Sundolitt Climate

På Borgmestergårdsvej, i hjertet af Holbæk, tæt på skov, marker og Isefjord opføres Holbækhave. Det lyder som starten på et eventyr - og det er det næsten også.

For i Holbæk Have indfries boligdrømme på hele 10 byggefelter. Her opføres blandet boligbyggeri – en kombination af såvel ejer- leje- og andelsboliger samt lejligheder og rækkehuse.

Sparede næsten 20% EPS-isolering
Den gode historie fuldendes ved, at man i byggeriets byggefelt 7 - med et snedigt byggetrick - har sparet næsten 20% isolering. Helt uden at miste isoleringsevne. Tricket er at tænke gråt. ”White to grey”, som Sundolitt selv kalder sin kampagne for at minimere forbruget af hvid isolering og erstatte med grå EPS. For vælger man grå Sundolitt Climate i stedet for hvid EPS, reduceres forbruget af isolering markant – trods samme isoleringseffekt. 

Projektchef hos PRIMATAG, Brian Nielsen, fortæller her om tagkonstruktionen på byggefelt 7:
Vi har bygget tagkonstruktionen op med 20 mm Sundolitt ROB80 stenuldsprodukt, som lægges øverst mellem tagpap og grå Sundolitt Climate isolering. Dermed øges isoleringsevnen, selvom der bruges mindre isolering. Resultatet på næsten 20% besparelse var overraskende. Vi har sparet i alt 86 m3 isoleringsmateriale, alene ved at vælge grå EPS og dermed øge isoleringsevnen. - En regulær materialebesparelse, som også giver besparelser i transport, ophejsning og udlægning, og som kan mærkes på vores forbrug af mandetimer i projektet.

 Sparet isolering, mindre tid, færre mandetimer og ingen unødvendig transport slutter ikke eventyret i Holbæk Have. Men det er en god start for de beboere, som bosætter sig i byens nye grønne smørhul.

For blot ved at tænke gråt, har de fået en mere miljøvenlig tagisolering og dermed sparet CO2 på flere parametre i byggeriet. Holbæk have forventes at stå færdig ultimo 2022.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sundolitt A/S

Krog Skolevej 3
7190 Billund
Danmark
Sundolitt A/S

Send til en kollega

0.141