23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Systemair får stor ordre i CeresByen

I centrum af Aarhus er man i fuld gang med at omdanne den gamle Ceres bryggeri-grund til en ny attraktiv bydel.

Der opføres i alt 140.000 etagekvadratmeter fordelt på butikker, boliger og erhvervsejendomme, heriblandt den nye uddannelsesinstitution VIA Campus, hvor 5.000 studerende fra Danmarks største professionshøjskole skal bidrage til CeresByens mangfoldighed og liv. Ventilationsvirksomheden Systemair er blevet udvalgt til at levere ventilationsaggregaterne til den 37.500 m2 nye uddannelsesinstitution.

Ordren består af 13 stk. Danvent DV aggregater i størrelser fra DV60 til DV150, som tilsammen skal behandle ca. 200.000 m3 luft i timen og dermed sikre et behageligt indeklima. Derudover er der også leveret mange røgventilatorer af typen AXC.

Hos Systemair er der glæde over at være blevet valgt som leverandør til projektet:

- Først og fremmest er det en vigtig ordre, som styrker vores position som leverandør til større byggeprojekter i og omkring Aarhus. Og så betyder det selvfølgelig også noget at være med til at sikre de mange studerende på det nye VIA Campus optimale betingelser for indlæring og samarbejde. Den præcise ordrestørrelse kan vi ikke oplyse, men det er en god ordre for os, siger Bo Sterner, Salgschef i Systemair.

- Med vores danske hovedkontor beliggende lidt syd for Aarhus in mente, er det altid attraktivt for os at være med til at levere ventilationsløsningerne til de større projekter i byen.

I Aarhus-området har Systemair bl.a. også leveret til det nye Moesgaard Museum, IKEA Aarhus, Navitas Park på havnen og Vestas’ hovedkvarter i Tilst.

(Billede: Masterplan af C.F Møller)

Systemair A/S
Ved Milepælen 7
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82378014
P nummer: 1003206416

Send til en kollega

0.047