23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyuddannet restaurerings håndværker

HUJ ønsker vores murersvend Tue Max Christensen stort tillykke med tildelingen af diplom som restaureringshåndværker, efter gennemførelse af restaureringsuddannelsen på Center for bygningsrestaurering.


Restaureringsuddannelsen er sammensat af 6 moduler på hver 5 uger.

Modul 1-2 er fælles moduler for maler-, tømrer- og murerfaget, hvor der arbejdes med de historiske stilarter og bygningsdele, samt gennemgang af og arbejde med de grundlæggende teknikker og forståelse af materialer for restaureringsarbejde.

Modul 3-6 er mere fagspecifikke, hvor der arbejdes mest med egne faglige emner. Herunder blandt andet arbejder med restaurering af gesimser og stuk, opmuring af kupler og hvælv, overfladebehandlinger med kalk, pudstyper, fuger og udsmykninger samt dekorationsmurværk.

Alle moduler giver rig mulighed for teoretisk og praktisk gennemgang af, og erfaring med at benytte de traditionelle håndværksmæssige teknikker og materialer for restaurering af ældre bygninger og bygningsdele.

Nedenfor ses nogle af Tues flotte resultater af de sammenlagt 30 ugers restaureringsuddannelse.

I HUJ er vi glade for og stolte af, at Tue udgør en del af vores dygtige restaureringshåndværkere.

HUJ A/S
Energivej 22
8963 Auning
Norddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18586908
P nummer: 1003490772

Kontaktperson

BJ
Bent Johnsen
Adm. direktør
bj@huj.dk

Send til en kollega

0.048