23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Akustikken er blevet helt fantastisk

En grundig renovering af Øhavsskolen i Faaborg har haft fokus på det bedst egnede læringsmiljø, herunder at opnå den gode akustik.

Akustikken er blevet helt fantastisk i de renoverede områder af skolen i forhold til de dele af skolen, som ikke er renoveret endnu og dermed ikke har det optimale lydmiljø, fortæller pedellen på Øhavsskolen, Kurt Hansen.

For Kurt, som har høreapparater, er den forbedrede akustik et ekstra plus i hans arbejde. I lokaler og gangarealer, hvor der ikke er god akustik forstærker høreapparater lydene og gør dem ofte for høje og skarpe. Hvis man derimod opholder sig i akustisk forbedrede lokaler, oplever personer med nedsat hørelse en bedre taleforståelse og taletydelighed.

På Øhavsskolen i Faaborg går der 360 elever. De ældste dele er som så mange andre danske folkeskoler bygget sidst i 1960’erne og set med dagens krav til læringsmiljø ikke optimale, for ikke at sige “ej bestået”.

Skolen har derfor gennemgået en grundig renovering og fået en udbygning, som har givet skolen nye veludstyrede og store fysik-, natur- og tekniklokaler, kontorlokaler og nye klasselokaler, hvor de større klassetrin holder til.

Lyd som i en biograf
Fra begyndelsen har der været fokus på at skabe det bedst egnende læringsmiljø, herunder at opnå den rigtig gode akustik, som akustikvirksomheden Ecophon har bistået med. Bl.a. har undervisningsformen ændret sig igennem årene, hvilket betyder, at nogle lokaler ikke har ret mange møbler, og det gør den i forvejen sparsomme absorbering af lydrefleksioner endnu dårligere. Her er akustikregulering ved hjælp af lofter og vægge helt afgørende. Det nye biologilokale på skolen er et godt eksempel herpå. Bordene er væk, og eleverne sidder og arbejder med deres bærbare på det lille klapbord, der er fastgjort på kontorstolen. Ud over undervisningen i lokalet sidder eleverne og arbejder i små grupper rundt om i lokalet. Annika, Vivena og Benjamin, som går i 7. klasse, er begejstrede for det renoverede lokale og lyden.

"I det gamle lokale var der ofte ekko og en rungende lyd. Det er der ikke her i det nye lokale", fortæller Annika. Vivena supplerer: "Selv om vi sidder meget tæt på hinanden og laver gruppearbejde, bliver vi ikke forstyrret af hinanden. Når man sidder herinde i lokalet, er det næsten ligesom at sidde i en biograf, inden reklamerne og filmen går i gang", siger hun og fortsætter:

"I biografen er der også næsten helt stille, selv om der er mange mennesker i salen".

Underviser i naturfag og matematik Lars Rasmussen, som har været på skolen i 11 år, er meget enig. "Lyden er meget dæmpet i forhold til, hvor stort lokalet er, og hvor få møbler der er. Støjniveauet opfattes som meget lavt og gør det behageligt for mig at undervise", fortæller Lars.

Stress og træthed falder
De akustiske forhold er afgørende for trivslen og børnenes præstationer i et klasselokale. Både lærere og elever fungerer bedre med god akustik – koncentrationen stiger, stress og træthed falder, og det faglige udbytte øges målbart. Det er dokumenteret i flere forskningsprojekter. Ligesom pedellen Kurt oplever en forbedring, så gælder det også for elever med nedsat hørelse. Undersøgelser viser, at på en hvilken som helst dag er 21 % af skolens elever det, man betegner sensitive lyttere. Det kan være elever, der undervises på et andet sprog, er introverte, elev­er med ADHD eller autisme, forkølede elever og elev­er med nedsat hørelse (Scottish Government Report: Implementation of the Education, Additional support for learning, Scotland, Act 2014).

Tåler kraftige belastninger
Ud over at tilføre lokalerne en god akustik så er loftspladerne fra Ecophon specielt slidstærke og kan tåle ret kraftige belastninger som slag eller boldspil. Loftet er velegnet til klasselokaler og andre steder, hvor lyddæmpningen skal være meget effektiv, og hvor installationen samtidig skal kunne holde til lidt af hvert. Og det er noget, Kurt Hansen er specielt glad for. Tidligere var han nødsaget til at skifte temmelig mange loftsplader ud, netop fordi de ikke var specielt slidstærke. Så nu spares der både tid og penge. Hele installationen er let at afmontere, hvis der sidenhen skal laves ændringer over loftet.

I klasselokalerne er der ud over loftspladerne monteret specialdesignede lavfrekvensabsorbenter, der er placeret oven på loftet. En afgørende faktor for at få at opnå en god lyd i klasselokalet er nemlig at reducere den lavfrekvente baggrundsstøj, som fx ekko, mumlen, bevæg­else og lyd fra ventilatorer og projektorer, der forvræng­er tale og bevirker, at elever og lærere mister fokus og bliver trætte.

Catrine Christoffersen underviser en specialklasse på Øhavsskolen. Hun vurderer, at de nye lokaler med forbedret akustikloft med lavfrekvensabsorbenter, der absorberer og afbalancerer de lavfrekvente lyde, skaber et lavere lydniveau og bedre taleforståelighed og mulighed for et optimalt læringsrum.

"Og så har jeg opdaget, at jeg ikke mere er så træt i hovedet, når jeg efterfølgende kører hjem", fortæller hun begejstret.

Lydsluser i multirum
Når lydniveauet skal reduceres, kan man ud over at montere et akustikloft og lavfrekvensabsorbenter ligeledes tilføje vægabsorbenter for at opnå den bedste akustik. Dette har skolen bl.a. gjort i den nye tilbygning, som er et stort multirum, hvor der er plads til kreative tiltag og læring.

Ud fra multirummet fremstår fire klasselokaler. Ved indgangene har løsningen været at lave såkaldte lydsluser ved hjælp af vægabsorbenter fra Ecophon i forskellige farver. Disse vægabsorbenter bevirker, at undervisning­en inde i klasselokalerne ikke bliver forstyrret af gruppearbejde, larm eller filmfremvisning i multirummet. Lydsluserne er så effektive, at selv om døren ind til klasselokalet står åben, så kan man kun ganske svagt høre lyden ude fra multirummet, når man opholder sig inde i klasselokalet. Lydsluserne er bevidst valgt i forskellige farver, netop for at skabe plads til kreative tanker og ideer.

 Aase Madsen, som er støttepædagog for de større elever og har været 25 år på skolen, fornemmer klart en forskel i klasselokalerne og i gangarealerne i forhold til tidligere, hvor der ikke var akustikreguleret.

"Der er mindre støj og uro i klassen. I gangarealerne kan eleverne sidde og arbejde, hvor det førhen var umuligt på grund af den dårlige akustik".

I lokaler med meget støj er elever tilbøjelige til at tale højere for at blive hørt – støj avler støj. Men i et akustikreguleret lokale har eleverne tendens til at sænke stemmen, da de ikke behøver at tale højt for at blive hørt. Undersøgelser viser, at eleverne faktisk taler 10 decibel lavere (D.J. MacKenzie og S. Airey: Classroom Acoustics – A Research Study, Heriot-Watt University, UK, 1999).

Saint-Gobain Ecophon A/S
Hammerholmen 18E
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK67147413
P nummer: 1002245906

Send til en kollega

0.064