Vi skal formulere målet med den akustiske oplevelse
For civilingeniør og akustiker Bo Mortensen, Gade & Mortensen Akustik A/S handler akustik ikke udelukkende om teknikaliteter, men i lige så høj grad om kommunikation.
Bo Mortensen kan som ekspert og rådgiver ikke sætte to streger under et nøje fastlagt facit, når det gælder akustik. Det handler ikke udelukkende om, at man skal overholde regler og lovgivning, udføre målinger, foretage beregninger og udfylde skemaer. I højere grad handler det om den rigtige kommunikation. At kunne beskrive, hvilken akustisk oplevelse som arkitekter, ingeniører, bygherrer og entreprenører kan forvente i de rum, de projekterer.
”Både den rådgivende og den projekterende part skal være i stand til at sætte ord på, hvilken stemning man ønsker, at den akustiske løsning skal underbygge. Hvorfor virker dette rum sådan på mig? Hvilket lydbillede er der? Hvad skaber atmosfæren? Hvis ikke vi har nogle beskrivelser af, hvad man ønsker af den akustiske oplevelse, er det vanskeligt at levere den rigtige løsning.”
Læs hele interviewet med Bo Mortensen her
Se akustikprogrammet, Acoustic Design Solutions, her