23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Spelsberg sikrer informationsstrømmene, når danske minkfarmere fodrer deres værdifulde dyr

Minkavl i Danmark er big business. Hvert år producerer danske pelsdyravlere 16 mio. skind.

Afsætningsprisen kan producenterne ikke påvirke ret meget, for den bestemmes af købelysten på årets pelsdyrauktioner, så omkostningsstyring og management er utroligt vigtige parametre for bundlinjen på regnskabet. Spelsbergs danske afdeling har leveret hardware til projektets elektroniske installationer.

Danske FarmGain har udviklet et managementsystem – GainOnline – til minkavlerne, der ved hjælp af intensiv overvågning af repræsentative vejehold i besætningen, indsamler, analyserer og via Wi-Fi distribuerer informationerne i realtid.

I korte træk fungerer systemet ved, at der oprettes en kontrolgruppe, hvor en gruppe mink bliver referencegruppe for besætningen. Referencegruppens vægt registreres løbende ved hjælp af vejeceller i burene og sammenholdes med fodermængden og foderets indhold, så foderblandingernes virkningsgrad/pris hele tiden kan optimeres. Analyserne kan minkavlerne selv anvende eller indrapportere til f.eks. deres foderleverandør via en app.

Barske forhold for teknikken
Der ligger en utrolig videnstung del bag programmeringen, analyser af data osv., men også rent installationsmæssigt er der udfordringer. I minkhallerne er der nemlig skiftende fugtighed og mange ammoniakdampe – begge dele noget elektriske installationer absolut ikke bryder sig om.

En af de lavteknologiske, men ikke desto mindre avancerede komponenter i informationsstrømmene, er de elkabinetter, hvori kablingen af de elektriske komponenter samles. Manden bag FarmGain, Karsten Søndergaard, har valgt at arbejde med Spelsbergs unikke TK-kabinetter. ”De er rummelige og derfor nemme at installere elkomponenterne i, og så er de resistente mod ammoniak, hvilket er meget vigtigt på en minkfarm. Det første sørger designet for, det sidste er testet og dokumenteret ved en DLG-test i Tyskland. Den lange holdbarhed har Spelsberg opnået ved at fremstille kabinetterne i glasfiberforstærket polycarbonat. Som et stort ekstra plus er de anvendte kabinetter klassificerede som IP66, hvilket bl.a. betyder, at de er ”spuletætte”. Minkfarmerne kan altså rengøre kontrolgruppens bure med højtryksrenser som alle andre bure på farmen.

Intet er stærkere end det svageste led
Når FarmGain har valgt at arbejde med Spelsbergs kabinetter, er det bestemt ikke fordi, det er den billigste løsning, men for at sikre sig, at alle led i informationslogistikken fungerer optimalt. ”Vi har udviklet et helt unikt system, som sikrer minkfarmerne maksimalt udbytte af deres fodring, og giver dem data i realtid. Så nytter det ikke noget at spare nogle få hundrede kroner på et discount elkabinet”, mener Karsten Søndergaard.

Tyske Spelsbergs danske direktør Carsten Berntsen er naturligvis enig med sin kunde. ”Vi får flere og flere kunder, der vægter ”oppetid” højt. Vi har også succes med vores kabinetter af AK Air typen. Jeg tror, at det skyldes kundernes ønske om, at irriterende ting som f.eks. irrede samlinger ikke giver driftsstop – og det velkendte problem kan vores kondenssikre gruppetavler eliminere ved hjælp af en unik passiv ventilation gennem støvtætte filtre”.  

Hos Spelsberg er individualitet standard
Spelsbergs TK-serie er en af firmaets populæreste kabinetter. Serien udmærker sig som beskrevet ved at være ekstremt robust, vandtæt v. vask med højtryksrenser og ammoniakbestandig. Dertil favner den utroligt bredt og kan leveres i en række standardkonfigurationer.

Individualitet er nærmest også standard. Hvis en kunde f.eks. har brug for en leverance med en kundetilpasset konfiguration, tekst eller logo på låget og så videre, kan Spelsberg mod en meget beskeden ekstrapris tilpasse værktøjerne i fremstillingen og levere kabinetterne fiks og færdige til den specifikke anvendelse. Det er hurtigt under montagen og reducerer risikoen for fejl og/eller utætheder betydeligt.

 

Spelsberg A/S
Slipshavnsvej 12
5800 Nyborg
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31060869
P nummer: 1013779879

Send til en kollega

0.047