Spelsberg flytter til Nyborg
Den store tyske leverandør af kapslingssystemer til el, gruppetavler, forgreningsdåser og en lang række andre produkter til elsektoren flytter fra Odense til større lokaler i Nyborg.
Carsten Berntsen, som er direktør for Spelsbergs danske salgsselskab, forklarer flytningen med behovet for større lokaler og ønsket om nemmere tilgang til motorvejsnettet. ”Vi bruger mange timer på landevejen for at rådgive vores kunder. Fra det nye kontor har vi et minuts kørsel, så er vi ved motorvejen og på vej mod øst eller vest. Samtidigt kan kunderne slå et smut forbi os, når de alligevel kører forbi ude på motorvejen – det glæder vi os til.” De nye lokaler giver også meget nemmere adgang for fragtbiler osv., så flytningen giver mange fordele i det daglige.
Stigende aktivitetsniveau
Den store anlægs- og byggeaktivitet, der præger Danmark for tiden er også gunstig for Spelsberg, der mærker stigende efterspørgsel på el-kapslingsprodukter til byggepladser, tekniske anlæg osv.
”Vi er i den heldige situation, at efterspørgslen efter kvalitetsprodukter stiger, samtidigt med at vores tyske udviklingsafdeling har udviklet en række unikke produkter, så alt i alt ser vi meget positivt på fremtiden!”, siger Carsten Berntsen.
Et af Spelsbergs populære produkter er AK-Air kabinettet, der er forsynet med et unikt, passivt ventilationssystem, som hindrer kondens i kabinettet. Det medfører mindre risiko for tæring og funktionsforstyrrelser, hvilket er ekstremt vigtigt for mange kunder i fødevareindustrien og detailforretninger med kølelagre etc. hvor driftstop kan medføre at store mængde varer skal kasseres.
Cykelladere som kundepleje
I Tyskland og Holland er nogle forretningskæder, cafe’er og større arbejdspladser i fuld gang med at opstille Spelsberg ladestationer til el-cykler. Motiverne går lige fra at være miljøbevidste til medarbejderpleje og til simpelthen at lokke kunder til.
I sidstnævnte tilfælde er regnestykket ganske enkelt, at hvis kunderne vælger en butik med en gratis ladestation og ”tanker” strøm for 25 ører, mens de handler for flere hundrede kroner i mellemtiden, så er det en særdeles god investering. ”Vi har solgt de første standere her i Danmark, og jeg har svært ved at se, hvorfor det ikke skulle blive en succes her også”, siger Carsten Berntsen.
Yderligere info: Carsten Berntsen, tlf.: 40402577
______________________________________________________________________________________________________________________
Spelsberg er blandt verdens største producenter af el-kapslingssystemer til installation og industri. Selskabet er hjemmehørende i Tyskland, hvor udvikling og produktion er samlet for at sikre bedst muligt samarbejde og optimal kvalitetsstyring.
Spelsbergs danske salgsafdeling ligger i Nyborg. Her kan kunderne få kompetent rådgivning om de mange produkter og deres anvendelse, uanset om det drejer sig om Spelsbergs standardløsninger eller har behov for individuelle løsninger.
Spelsberg leverer bl.a. meget andet - kapslinger til alle formål, gruppetavler, forgreningsdåser, brandsikre dåser og individuelle løsninger efter behov.