3 nyudklækkede tømrersvende
I fredags kom dagen, hvor 3 af vores tømrerlærlinge modtog deres svendebrev og således nu kan kalde sig for tømrersvende.
Med et godt håndelag, masser af flid og fokus på kvalitet, har deres arbejde på at skabe svendeprojekterne båret frugt.
Hos Bytømreren er vi stolte over at have været med på rejsen i deres udvikling og uddannelse, hvormed vi i dag kan ønske stor tillykke til de 3 nyudklækkede tømrersvende.
Vi har i øjeblikket 19 lærlinge, som er fordelt over vores 3 afdelinger – entreprise, service og forsikring. I de forskellige afdelinger får de indblik i alt lige fra større byggerier på byggepladser, renoveringer for boligforeninger og udbedring af forsikringsskader for forsikringsselskaber. Forskelligartede projekter, som skal medvirke til at sikre, at vores lærlinge får det bedst mulige forløb, med indblik i forskellige opgaver samt erfaring med at løse disse – med fokus på vores slogan ”Vi gør det ordentligt”.
Stort tillykke til Mathias Bisbo, Lasse og Mads!