23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor ombygning af karakteristisk skole i Frederikshavn

Centralt placeret i Frederikshavn ligger Ørnevejen Skole. Skolen har mere end 100 år på bagen og gennemgår i øjeblikket en gennemgribende ombygning - i stedet for klasselokaler skal skolen nemlig i fremtiden bestå af 40 lejligheder.

Ørnevejen Skole er bygget i 1915, og oprindelig stodt kun hovedbygningen, som en fritliggende 4 fløjet karré. I 1966 og 1973 blev der opført tilbygninger, som i forbindelse med ombygningen er blevet revet ned, så hovedbygningen igen fremstår som en fritliggende karré.

Færch & Co. er totalentreprenør på projektet, som udføres for Frederikshavn Boligforening, og varetager derudover også tømreentreprisen. Som noget særligt ved projektet, er skolen bevaringsværdig - så alt imens byggeriet skal tage højde for nutidens krav og ende i tidssvarende og moderne lejligheder, arbejder alle med respekt for skolens udtryk og sjæl for at bevare den gamle skoles identitet og charme.

I maj 2019 blev første spadestik taget, og siden da er projektet kommet godt fra start. Der er et godt samarbejde med de forskellige aktører, og fast besluttet på at omdanne den gamle skole til lejligheder inden oktober 2020 knokler alle på pladsen for at få alle dele af byggeriet færdige.

Udvendigt er der ved at blive lagt nyt tag, og nye vinduer og døre erstatter de gamle. Senere bliver der opført stålaltaner med et let udtryk, som ikke vil fjerne fokus fra den originale facade. Indvendigt tager de nye moderne lejligheder form. Stålskelletter er rejst, og det er nu muligt at forestille sig de gamle klasselokaler som boliger. Det er dog ikke alt, der bliver nyt og moderne. De gamle klinker på væggene i gangene samt snedkerdetaljerne omkring dørerne bevares, og de tre eksisterende trapper er i øjeblikket dækket ned, så de kan stå originalt, når de nye beboere flytter ind

Et nyt punkthus
Udover de 40 lejligheder i den gamle skolebygning opføres et helt nyt punkthus med 20 lejligheder, som skal stå klart i marts 2020. Punkthuset er opført i betonelementer og får røde murstensfacader, så bygningen harmonerer med den oprindelige skolebygning, 

 

 

Bygherre                                                                    Totalentreprenør              
Frederikshavn Boligforening                               Færch & Co.

Ingeniør                                                                      Arkitekt
SWECO A/S                                                           ERIK arkitekter A/S



Færch & Co. A/S
Halkjærvej 22
9200 Aalborg SV
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK89305616
P nummer: 1002816148

Send til en kollega

0.048