Nyt køkkenarmatur Zesis fra hansgrohe
Det nye køkkenarmatur Zesis M33 fra hansgrohe i tre farvemuligheder overbeviser med klare linjer, praktiske stråletyper og et attraktivt prisniveau.
Med kombinationen af moderne design og brugervenlighed skaber Zesis merværdi for ethvert multifunktionelt køkken. Med den integrerede udtræksbruser, det generøse svingområde og QuickClean-teknologien understøtter hansgrohe Zesis M33 alle håndbevægelser og arbejdsgange ved køkkenvasken. Ikke kun betjeningen, men også installationen af hansgrohe Zesis M33 er nem og ukompliceret takket være den enkle slangetilslutning med QuickConnect og den nye sBox Lite.
Den nyudviklede sBox Lite forenkler monteringen
Når det kommer til montering, er Zesis M33 også udviklet med design og funktionalitet i tankerne. Eksempelvis er sBox Lite, som sørger for en smidig slangeføring af udtræksbruseren, blevet videreudviklet og er i den nye version væsentlig mere kompakt. Det reducerede brug af materialer afspejles også i prisen på sBox Lite.
Mere plads i underskabet
Reduktionen i størrelsen giver samtidig yderligere fleksibilitet ved installationen i køkkenvaskens underskab. Den kompakte sBox Lite kan placeres enten under køkkenvasken, på gulvet eller let forskudt på væggen ved hjælp af de medfølgende skruer. Det nye køkkenarmatur kan således fleksibelt integreres i eksisterende køkkener. Den klassiske klik-fastgørelse af slangevægten, som også fås som reservedel, forbliver i den nye variant og sikrer en ukompliceret brug af udtræksbruseren.
Elegant design og dokumenteret kvalitet
Takket være det minimalistiske design passer Zesis M33 ubesværet ind i forskellige indretningsstile. Køkkenarmaturet fås i to designs: en stilren udgave med en næsten retvinklet tud i en praktisk højde samt en udgave med en tud, der bøjer let opad, hvilket er perfekt til køkkener med overskabe.
Den elegante overflade i mat sort er ideel til et moderne køkkendesign med mørke elementer. Lyse køkkener er bedst udstyret med Zesis M33 i den klassiske, skinnende overflade i krom. For at skabe et industrielt look i køkkenet fås det nye armatur fra hansgrohe også i en rustfri stålfinish.
Se hele Zesis-sortimentet eller læs mere om den nye serie fra hansgrohe.