23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gorm Hansen A/S starter fjernvarmeafdeling

Roskilde-entreprenøren har stiftet en ny afdeling.

Det seneste år har fjernvarmearbejde været et af de ”varmeste” temaer i anlægsbranchen. Fjernvarmeudrulningen kører med fulde omdrejninger og vil fortsat gøre det i løbet af de kommende år.

Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen A/S har også mærket denne udvikling. Derfor har firmaet taget en beslutning om at starte egen lille fjernvarmeafdeling op ved ansættelse af fire fjernvarmesmede.

Produktionsdirektør hos Gorm Hansen A/S Jacob Nielsen glæder sig over nyudviklingen i firmaet og fokuserer særligt på de nye muligheder, der nu er skabt.

-   Vi har allerede udført fjernvarmearbejder i rigtig mange år og har god erfaring med arbejdet. Som så mange andre har vi det seneste års tid kunne mærke, hvordan fjernvarmeprojekter er blevet en større og større del af vores portefølje. Med egen afdeling har vi nu skabt en større fleksibilitet og kapacitet i forhold til fremtidige opgaver, hvilket jeg sikker på bliver en stor gevinst for både os selv og vores kunder, lyder det fra Jacob Nielsen.

Det primære formål ved den nye fjernvarmeafdeling er, at styrke Gorm Hansen A/S´ muligheder i forhold til planlægning og koordinering ved projekter, hvor etablering af fjernvarme er en del af arbejdet. Dette ses i øjeblikket i Ringsted, hvor entreprenøren lige nu udfører separatkloakering, udskifter vandledning og etablerer fjernvarme i et beboelsesområde.

Gorm Hansen A/S
Lykkegårdsvej 11
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17827987
P nummer: 1007452302

Kontaktperson

JV
Jonas Vestergaard
Kommunikationsansvarlig
+45 22809232 jv@gorm-hansen.dk

Send til en kollega

0.047