23948sdkhjf

Montage af tagkonstruktion på Ingeniørhuset IDA

| Medlemsnyhed | Indrykket af EK Entreprise A/S

Den nye tagkonstruktion på Ingeniørhuset er nu monteret.

Alt gik som planlagt - og med et enkelt kranløft var der tag på bygningen!

EK Entreprise A/S havde valgt en lidt utraditionel måde at bygge taget på. Taget blev nemlig bygget på jorden. For at undgå at bygge et tag i 23 meters højde og for at undgå at spærre hele vejen med stilladser, valgte EK Entreprise, at taget skulle bygges på jorden. Udfordringerne på jorden var, at der ved det eneste tilgængelige sted, var en lygtepæl, en billetautomat og et træ i vejen. Taget blev således bygget omkring en lygtepæl, en billetautomat og et træ.

Om morgenen den 26. august 2016, kl. 06.00, ankom der en 400 tons mobilkran til at foretage løftet. Efter opstilling af den store kran, var alle mand klar til at løfte det 25 tons tunge tag op i 23 meters højde.

Vejret var perfekt til opgaven. Solskin og kun en svag vind.

Da kranen løftede taget fra vejen, var der ankommet op imod 100 tilskuere, som alle var meget spændte på opgaven.

Kranløftet varede under 1 time. Således var der pludselig tag på huset inden middag.

Rejsegildet kunne nu holdes som planlagt.

EK Entreprise A/S viste endnu engang, hvordan vi er dygtige til at optimere tid og økonomi. Vi bygger altid sammen med kunden. Ingeniørhuset var efterfølgende meget tilfredse med hele forløbet.

læs mere om projektet

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EK Entreprise A/S

Kuldyssen 8
2630 Taastrup
Danmark
EK Entreprise A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.11