Nye, elegante møbler fra hansgrohe
På det smukke badeværelse kan man søge tilflugt og slappe af i en hektisk hverdag. Det første, man lægger mærke til, er håndvasken, møblerne og spejlet. Med sit arkitektonisk-geometriske design gør den nye badmøbelkollektion Xevolos fra hansgrohe indtryk på badeværelset. Et klart, retlinjet designsprog gør Xevolos møblerne til tidløs udsmykning.
Stilfulde kombinationer
Møbelserien Xevolos står for tidløs elegance med et væld af designmuligheder. Håndvask, armaturer, spejl og møbler danner dermed altid en harmonisk enhed. Samtidig er der stor fleksibilitet i kombinationen af de enkelte møbelmoduler: Serien rummer vaskeskabe med eller uden bordplade i bredder fra 340 til 1.570 millimeter med matchende håndvaske. Hvis man har brug for mere opbevaringsplads, kan man også vælge højskabe og halvhøje skabe i samme design.
Xevolos møbelfronternes aluminiumsramme virker særligt eksklusiv. De giver mulighed for kombinationen af kvalitetsmaterialer og alsidige overflader. Møblernes korpus og bordplader fås i mat hvid, mat sandbeige eller mat skifergrå med fronter i træ-look, glas eller keramik. Skab individualitet med personlige farvevalg: et elegant, monokromt udtryk med korpus og fronter i samme farvetone eller et kontrastfyldt look f.eks. med korpus i sandbeige og fronter i bronzestruktur eller mørk eg. Skulle man senere få lyst til fornyelse, kan fronterne blot skiftes ud.
Spejlserien hansgrohe Xarita passer perfekt til Xevolos møblerne. De firkantede eller runde spejle fuldender håndvaskområdet med smarte funktioner som integreret lysdæmpning, memoryfunktion og automatisk sluk samt opvarmning, der forhindrer dug. I varianten med touch-betjening er der også en række stemningsfulde, farvede lysscenarier at vælge imellem, så man kan få lys alt efter humør og tidspunktet på dagen.
Funktionel elegance
Med hansgrohe Xevolos møblerne går design og funktionalitet hånd i hånd, endda i højeste kvalitet. Låger og skuffer åbnes let med Push-Open-mekanisme og lukker blødt med SoftClose. Takket være den medfølgende pladsbesparende vandlås har det ikke været nødvendigt at lave hul i den øverste skuffe for at gøre plads til vandlåsen. Dermed kan hele skuffen bruges til opbevaring. Med de praktiske IntraStoris skuffeinddelere kan der skabes overskuelig orden. Møblernes korpus og fronter er behandlet med en AntiFingerprint-belægning, der gør dem smudsafvisende, og både møbler og håndvaske er særligt lette at rengøre takket være de velegnede materialevalg. Der er 5 års garanti på møblerne og hele 20 års garanti på vaskene.
Eksklusiv og miljøvenlig
Den nye møbelserie imponerer ikke blot med sit klare, tidløse design, men også når det gælder bæredygtighed og levetid. DGM (Deutsche Gütegemeinschaft Möbel e.V.) har udmærket møblerne med det ”Gyldne M,” mærkatet ”Møbelindustriens klimapagt” (CO2-aftryk), seglet ”Møbler Made in Germany”, ”Udledningsmærkat for møbler” og PEFC certificering. De anvendte trækomponenter stammer fra beviseligt bæredygtigt skovbrug. Takket være plastfri emballage minimeres unødvendigt plastaffald også efter transporten.