Fleksibel adgang og dørtelefoni: To måder at besvare opkald på
I Maltgården på Ceres Allé 11 i Aarhus C er der tænkt både komfort og fleksibilitet ind i adgangsløsningen. Ejendommen rummer 101 moderne boliger i varierende størrelse, der alle er udstyret med egen altan eller terrasse. Her vil de mange nye lejere opleve et fleksibelt adgangssystem, der blandt andet kombinerer fysiske svarapparater i lejligheden og en app til smartphone.
En adgangsløsning til alle generationer
Ved hovedindgangene til Maltgården er der installeret digitale dørstationer fra Scantron, hvor gæster kan bladre blandt alle beboerne i ejendommen og ringe direkte op. Her har man som beboer valget mellem to svarmuligheder: det klassiske fysiske svarapparat i lejligheden eller MultiApp® på deres smartphone. Kombinationen af klassisk og moderne dørtelefoni giver en fleksibel løsning, der er nem at bruge. Den passer både til beboere, der ønsker et fast apparat i lejligheden, og til dem, der vil kunne svare på opkald, uanset om de er hjemme, på arbejde eller på farten.
Med MultiApp® kan opkald besvares og døren åbnes direkte på telefonen fra enhver placering, så længe man er online.
Beboerne får adgang med nøglebrik
Adgangskontrol hos Maltgården omfatter også EvoLock® håndtag på lejlighedsdørene og Nexus læsere ved øvrige fællesdøre i ejendommen. Beboerne kan med deres egen nøglebrik få adgang til alle relevante døre, og slipper for at bære rundt på traditionelle nøgler og et tungt nøglebundt.
Fordele ved at kombinere fysiske svarapparater og app-løsning:
- Brugervenlig løsning, der passer til alle generationer.
- Mulighed for at besvare opkald direkte fra det fysiske svarapparat i lejligheden.
- Frihed til at modtage og besvare opkald via smartphone, uanset hvor beboeren befinder sig.
- Fleksibilitet til både hjemmebrug og når beboeren er på arbejde eller på farten.
Er du på udkig efter et lignende system? Gå på opdagelse i vores komplette adgangskontrol og oplev de mange unikke kombinationsmuligheder, så du får det helt rette system til din ejendom.