23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Livet i en baggård i Nyhavn

EK Entreprise renoverer en ældre ejendom fra 1800 tallet

De fleste er bekendte med, at Nyhavn er et rigtigt dejligt område i København. Her er masser af mennesker, glæde og det summer af liv fra morgen til sen aften.

Inde i anden baggård i Nyhavn 31 er der en helt anden ro, trods livet ved kajen er et spytkast derfra. Man bemærker ikke det er midt i det travle København.

Herinde renoverer EK Entreprise en ældre ejendom fra 1800 tallet. Det er det gamle Nyhavn Rejser, der nu skal ombygges til 12 lejelejligheder. Projektet er med DADES i spidsen som bygherre og med Datea Newsec som bygherrerådgiver.

Opgaven er meget spændende, da vi går ind og rører ved de gamle konstruktioner. Bjælkelaget i hele huset var i meget dårlig stand, så det er blevet udskiftet i løbet af de sidste par måneder. Når der åbnes for vægge, dæk og andre bygningsdele i en ældre ejendom, kommer der ofte flere overraskelser frem, hvilket blot har gjort sagen mere omfattende men også mere spændende. Disse opgaver er løst i samarbejde mellem EK Entreprise, bygherre og et rigtigt godt rådgiverteam. På konstruktionssiden er det Regnestuen, arkitekten er Design Group Arcitechs og rådgiver på installationsdelen er Spangenberg og Maden.

Det er omkring 1200 m² fordelt på 5 etager med 3 lejligheder pr. etage fra stuen til 2. sal og 3 dobbelthøje lejligheder på 3.-4. Sal.

Indvendigt er en stor del nedrevet og bjælkelaget bygget op igen. Vi er i gang med at genopbygge vægge, badeværelser, installationer og en del andre fag pågår.

Facaderne beholder farven, men får et lidt andet look ved at vi bygger karnapper, hæver penthousedelen samt sætter flere vinduer ind, så der kommer et bedre lys ind i lejlighederne.

Projektet er opstartet i juni 2017 og skal stå færdigt ca. 1 år efter opstart.

Vi ser frem til de næste måneder i Nyhavns 2. baggård og glæder os til at stå færdige med 12 nye lejligheder og ikke mindst glade slutbrugere.

EK Entreprise er stolte af, at vi er valgt til dette spændende projekt.

 

EK Entreprise A/S
Kuldyssen 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10798590
P nummer: 1002901423

Kontaktperson

NVD
Nina V. Dalberg
nvd@ekentreprise.dk

Send til en kollega

0.109