23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Poul Sejr Nielsen styrker entrepriseområdet og satser på nybyg

En af Sjællands mest erfarne installatører opruster med ny entreprisechef og øget fokus på tekniske hoved- og fagentrepriser inden for både renovering og nybyggeri. Poul Sejr Nielsen tager nu næste skridt i udviklingen af VVS-forretningen. Det sker med en ny organisation og ansættelsen af en erfaren chef, der skal lede udviklingen inden for entrepriseområdet. Ambitionen er at kunne løfte alle typer projekter inden for bolig og erhverv – ved renovering og nu også nybyg.

Vi har et stærkt fundament og mange loyale bygherrer og samarbejdspartnere inden for entrepriseområdet. Nu skruer vi op for området med en ny struktur og ansættelsen af en stor kapacitet som ansvarlig chef. Vi vil vokse inden for renovering og samtidig styrke vores position inde for nybyg – men altid med kvalitet, samarbejde og bæredygtighed som pejlemærker”, siger Michael Madsen, der er adm. direktør hos Poul Sejr Nielsen.

Ventede længe på den rette

Den nye organisering betyder, at Michael Madsen, som tidligere selv stod i spidsen for entrepriseafdelingen, nu kan fokusere mere på forretningsudvikling og tilbudsgivning. Planen har været undervejs et stykke tid – men først nu er den rette profil fundet.

Den nye entreprisechef hedder Claus Falck Christensen.

Vi har været ude efter Claus til entrepriseområdet i længere tid, og nu lykkedes det – det er jeg meget glad for. Med Claus får vi en kompetent leder, der både forstår håndværket i dybden og kan samle vores folk omkring en fælles retning. Og så er han god til at tale med bygherrerne. Han bringer både erfaring, ro og retning ind i organisationen” siger Michael Madsen.

De tre vigtige principper

Claus Falck Christensen er uddannet blikkenslager og VVS-montør og har siden videreuddannet sig til projektleder og entreprisechef. Han kommer med mange års erfaring fra blandt andre ENCO og Kemp & Lauritzen, hvor han har stået i spidsen for store VVS-projekter – herunder også nybyggeri.

De tre vigtigste principper for mig, både privat og professionelt, er ærlighed, ordentlighed og gode relationer. Hvis de tre ting ikke er til stede, kan jeg ikke trives. De er der hos PSN, og det giver mig ro i maven. Det betyder, at jeg kan fokusere på at være en god entreprisechef og sikre, at vi sammen leverer de bedste projekter til kunderne” siger Claus Falck Christensen.

Teknik med omtanke

Med en ny mand i spidsen og en entrepriseomsætning på omkring 100 mio. kr. i 2024 står Poul Sejr Nielsen stærkt rustet til fremtiden. Strategien frem mod 2030 handler om stabil vækst, stærke processer og dokumenteret kvalitet i både renovering og nybyggeri.

Vi kalder vores tilgang teknik med omtanke, fordi vi kombinerer faglighed, relationer og dokumentation i én samlet retning. Det er sådan, vi skaber løsninger der holder – både for kunderne, miljøet og vores medarbejdere.” slutter Michael Madsen.

FAKTABOKS:

Bæredygtig vækst frem mod 2030
Poul Sejr Nielsen er en af Sjællands mest erfarne installatører med ca. 250 medarbejdere og 130 biler på vejene. Virksomheden løser opgaver inden for VVS, El og blikkenslager for både private, erhverv og det offentlige.
Virksomheden har sat massivt fokus på bæredygtighed på tværs af sine forretningsben. I deres 2030-plan fokuserer Poul Sejr Nielsen på stabil vækst og høj faglighed inden for både renovering og nybyg, hvor dokumentation og CO₂-reduktion er i fokus.
Allerede i dag arbejder virksomheden systematisk med at dokumentere CO₂-aftryk helt ned til komponentniveau – både i tilbudsfasen og som afsluttende dokumentation. Det gør det muligt at levere præcis og datadrevet rapportering på Scope 1,2 og 3, som bygherrer og rådgivere i stigende grad efterspørger.

MERE INFORMATION – KONTAKT:
Michael Madsen, adm. direktør, Poul Sejr Nielsen – tlf. 20 30 50 22

 

Vil du vide mere om, hvad Poul Sejr Nielsen udfører indenfor nybyg? Klik her

Poul Sejr Nielsen A/S
Klintehøj vænge 7
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28518803

Kontaktperson

TR(
Timmy Riddertoft (IP)
+45 45815577 tir@psn.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01