23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Hvorfor findes der ingen standarder for gulvunderlag?

Når man ser på de mange standarder, der findes for gulve, kan det undre, at der endnu ikke er tilsvarende krav og standardisering for gulvunderlag til svømmende gulve. For hvordan kan vi sikre kvalitet og bæredygtighed i gulvbranchen, hvis fundamentet – selve underlaget – ikke underlægges de samme krav som det gulv, det bærer?

DEBATINDLÆG af Kim Dyhr Jørgensen, projektdirektør hos Wallmann A/S

”Jeg oplever ofte, at gulvunderlaget bliver betragtet som en detalje. Men i virkeligheden er det fundamentet for hele gulvets levetid. Hvis underlaget ikke er i orden, kan selv det dyreste gulv miste sine egenskaber alt for tidligt, ” siger Kim Dyhr Jørgensen fra Wallmann A/S.

Hos Wallmann har man gennem årene arbejdet målrettet på at udvikle løsninger, der kan holde i hele gulvets levetid. Et godt eksempel er No Noise-gulvunderlaget, som er Cradle to Cradle-certificeret. Det betyder, at materialet lever op til strenge cirkulære krav og kan genanvendes i nye kredsløb.

”Det handler i bund og grund om at tænke langsigtet. God kvalitet kræver ikke udskiftning – og det er både bæredygtigt og økonomisk ansvarligt. Vi skal væk fra ’brug og smid væk’-mentaliteten,” påpeger Kim Dyhr Jørgensen.

Også i det bredere byggeri ser vi samme tendens. Virksomheden Komproment fremhævede i et lignende indlæg, hvordan undertage ofte overses i byggeriet, selvom det er her, den reelle holdbarhed og levetid skabes. Gulvunderlaget spiller en tilsvarende rolle i indretningen: Det er den usynlige komponent, der sikrer komfort, akustik og holdbarhed – men som alt for ofte undervurderes.

Samtidig foregår der i dag et betydeligt arbejde med at skabe retningslinjer for både materialer og konstruktioner. Der findes allerede systemer, som stiller skrappe krav til miljø, levetid, genanvendelighed og kvalitet – men indtil nu har gulvunderlag ikke haft deres eget tydelige fokusområde. Det er netop her, branchen bør løfte sig: Ved at udvikle og indføre klare standarder for gulvunderlag, så de vurderes med samme seriøsitet som selve gulvet.

Tid til handling

”Vi er nødt til at tænke helheder. Når vi investerer i bæredygtige materialer, skal vi også stille krav til de dele, man ikke umiddelbart ser – ellers mister vi den langsigtede effekt,” siger Kim Dyhr Jørgensen.

Der er behov for, at branchen tager ansvar og går foran. Standarden for gulvunderlag bør hæves, så vi sikrer, at fremtidens gulve ikke blot ser flotte ud, men også holder – til gavn for både boligejere og miljøet.

Wallmann A/S
Sabroesvej 20B
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19559394

Kontaktperson

Kim Dyhr Jørgensen
Projektdirektør
+45 92820842 kdy@wallmann.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|